’Åh, jeg består aldrig,’ klagede min veninde. Hun skulle op til køreprøve og var allerede dumpet to gange før. Uanset at jeg fortalte hende, at det nok skulle gå, at hendes kørelærer sagde, at hun var klar, og at hun jo faktisk selv syntes, at det gik godt med køretimerne, så var der intet, jeg kunne sige for at berolige hende. For hun VIDSTE bare, at det også ville gå galt tredje gang. Det kunne hun mærke...

Det er sjovt, som den der stensikre mavefornemmelse kan virke fjollet, når andre har den. Men når det er én selv, så kan den fylde ALT. Fra mine mange år i fertilitetsbehandling ved jeg om nogen, hvor meget tanken om, at ’det bare ikke er meningen, at det skal lykkes’, kan fylde og formørke ens sind.

Man kan ødelægge hele sit liv ved at fastholde sig selv i negative tanker som: ’Jeg kan bare mærke, at det går galt’ eller ’hvis jeg tror for meget på, at noget godt vil ske, så ødelægger jeg det’. I begyndelsen prøvede jeg at tage mig sammen. At skælde mig selv ud for at være sådan en overtroisk idiot. Dét, kan jeg lige så godt afsløre, virker dårligere end koffeinfri kaffe en mørk vintermorgen.

Men en dag var jeg så irriteret på de negative følelser, at jeg gjorde det modsatte. Jeg gik ind i diskussionen med min overtro. Til min egen overraskelse viste dét sig, at være så effektivt, at jeg ikke har døjet med de sorte tanker siden. Så det er en opskrift jeg gerne vil dele:

Indled en samtale med din logik. Bliv enig med den om, at overtro handler om følelser og ikke fakta. Du VED faktisk ikke, at det vil gå galt. Du VED faktisk ikke noget om, hvad fremtiden vil bringe. Den er logikken som regel rimeligt hurtigt med på. Så er der mavefornemmelsen, som bliver ved med at protestere: ’Men hvad nu hvis ...’. Det værste, du kan gøre med uønskede følelser, er at ignorere dem, for så begynder de først at fylde. Derfor tager du (og din logik) nu mavefornemmelsen seriøst – og taler med den: ’Godt, jeg hører dig. Hvad er det, du ser, som understøtter, at det her er rigtigt?’ Så skal du bare se løjer...

Mavefornemmelsen har selvfølgelig gjort sin research. Den kan citere samtlige statistikker, artikler og vandrehistorier på nettet, som understøtter de dårlige prognoser. Du er nødt til at være tålmodig og fortsætte med saglige argumenter som: ’Nu er det jo sådan, at man kan få ret i alt på nettet. Prøv engang at google dig frem til det modsatte argument...’ Giv lige mavefornemmelsen tid til at søge, før du triumferer: ’Der kan du bare se. Der er lige så meget, der understøtter det modsatte.’

Gå nu ind på hvert enkelt udsagn og debattér, om dét giver mening. Er de anekdoter, maven refererer til, identiske med din situation, eller er der noget her, der er anderledes? Måske er det, den (og du) føler i virkeligheden angst, udmattelse, opgivelse, frustration? Uanset hvad, vil du opdage, at din mavefornemmelse eller din sjette sans, eller hvad vi nu skal kalde den, faktisk er ret lydhør, når bare du tager dens bekymringer seriøst. Men hvis du nægter at lytte, vil den argumentere som en en fire-årig, der vil have sin vilje, og sige: ’Jeg skriger, til du giver mig ret’.

Det hele handler om følelser og følelser ændrer sig. Bare tænk på mennesker, som du har været dødeligt forelsket i, og som du senere ikke har kunnet døje. Både gode og dårlige følelser kan ændre sig. Det kan din tro på den negative mavefornemmelse også. Du vil stadig kunne mærke en flig af ’den dårlige fornemmelse’, men byrden er lettet. Du ved, hvor den kommer fra. Og du véd, at dine tanker ikke kan kontrollere fremtiden. Nu er du klar til det sidste skridt: At tænke på noget andet.

Du har talt, tænkt og forstået dig selv. Nu skal du ud af hovedet og ned i kroppen. Kom ud og få nogle andre input. Se nogle venner, lav noget sjovt. Stille og roligt vil den irrationelle frygt slippe sit tag i dig og antage en størrelse, som du kan håndtere.

Dine udfordringer er ikke væk, men nu er de bare udfordringer – ikke dæmoner som skæbnen har sendt efter dig.

Og du kan godt bestå den køreprøve.