Jonas Kuld Rathje
Jonas Kuld Rathje Foto: Ida Marie Odgaard

Det bedste, ved at føre pen i en regelmæssig klumme om fornærmelser og krænkelser, er, at man i disse tider får omend meget svært ved at løbe tør for stof. Man forsøger som Thor i myten om Udgårdsloke at sætte mund til drikkehorn med mål om at bunde, men må præcis som tordenguden sande, at hornet er et rør ud i selve havet - og dermed aldrig kan tømmes.

Sidst havde jeg den store glæde at fortælle om veganere, der følte sig krænket over det manglende veganske alternativ til kød - hos slagteren(!), og sådan én kan jo være svær at toppe.

Men jeg synes, at flere af de sidste dages krænkede egentlig gør gode forsøg:

Tag nu for eksempel den studerende, der i et debatindlæg i - ja, hvor ellers? - Politiken, stiller spørgsmålet: »Er det fair, at fordi jeg er studerende, så skal jeg i løbet af min uddannelse leve af havregrød?«

1

Flere har allerede givet det oplagte svar på allehånde sociale medier: »Ja.«

Godt nok, indrømmer den studerende, er det 100 pct. selvvalgt, at vedkommende er i ulønnet praktik, og derfor må klare sig for de omkring 5.000 månedlige SU-kroner, men følelsen af underliggende forurettethed pibler frem: »Selvom det er mit eget valg, er det så okay, at jeg skal arbejde gratis? Det synes jeg ikke,« skriver den studerende videre og binder dermed en gordisk knude på egen frihed, sætter en stor hængelås omkring og sluger nøglen i én ekvilibristisk sekvens. Veganere på jagt efter mælkebøtte-pølser og quinoa-flæskesteg fremstår pludselig kedeligt fornuftige og i besiddelse af dynger af valide argumenter.

En anden krænket, der fortjener podieplads og hædrende omtale i denne uge, er ’Sussanne’, der i forsøget på at komme i tv og fortælle om en bog sendte en mail med et vedhæftet dokument til TV 2s Go’ Aften Danmark. Men ak, retur fik hun en forespørgsel om at skrive teksten ind i selve mailen af frygt for at åbningen af det vedhæftede kunne udløse en virus hos tv-stationen.

Jonas Kuld Rathje BYLINE

»Jeg mener ganske enkelt, at den behandling, jeg har været ude for, er både uforskammet og uforenelig med ønsket om at imødekomme seerne,« spruttede ’Susanne’ fra blækhuset hos Ekstra Bladets Nationen!.

Tænk, hvad man skal finde sig i. Er der da ingen grænser? Der må da være nogle internationale konventioner, der kan bringes i anvendelse? Hvis ingen andre vil tage TV 2 i skole, skal der da mindst lyde et højlydt 'Fy!' her fra.

Nå, men, så var der også lige tv-vært og tidligere fodboldspiller, Jacob Keldberg, undskyld, Jakob Keldbjerg, undskyld; Jakob Kjeldbjerg!

Jonas Rathje.

Den stakkels mand har i forbindelsen med den nye sæson af Robinson Ekspeditionen, hvor han skal guide os gennem endnu en runde med øråd, fortalt, at han lige siden tiden som ungdomsspiller har bakset med, at folk havde svært ved at stave hans navn korrekt.

Hvilken tort. Et efterfølgende hak i selvfølelsen og en stærk krænkelsesfølelse er vel nærmest uundgåelig.

Jonas Rathje.

»I min første Robinson, hvor skiltet kommer på med ekspeditionslederens navn. Der var mit efternavn også stavet forkert. De havde glemt det sidste 'j'. Det, tænkte jeg, var lidt ærgerligt,« fortalte han til BT og fortsatte:

»Det staves J, A, K, O, B og så K, J, E, L, D, B, J, E, R, G.«

Modtaget. Og til alle, der fortsat måtte læse med, denne opsang: SÅ FAT DET DOG!

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook