Meget har handlet om Mikkel Hansen efter den vanvittige og historiske kvartfinale-gyser mod Egypten.
De fleste ved selvfølgelig godt hvorfor.
Den danske stjerne lavede en kæmpe bommert i slutningen af den første omgang forlængede spilletid, som kostede ham et rødt kort og inviterede egypterne tilbage i en kamp, der reelt var afgjort.
Derudover leverede Mikkel Hansen også langt flere fejl, end vi normalt ser fra hans side.
Alt sammen har været medvirkende til, at han har fået en ret omfattende kritik efterfølgende.
Meget af det er helt berettiget. Og det ved han også godt selv.
Men der er godt nok også meget usagligt sludder omkring Mikkel Hansen.
Nu kommer jeg til at lyde som formand for Mikkel Hansen Fan Club. Det er jeg ikke, for jeg har ingen aktier i noget her.
Men den opstandelse, der blandt andet har været på de sociale medier, har været ude af proportioner.
Jeg har set hård kritik af, at Mikkel Hansen overhovedet var på banen i de afgørende sekvenser i både den ordinære og forlængede spilletid.
Nikolaj Jacobsen burde have bænket stjernen i stedet, kan jeg forstå.
Med al respekt - det er simpelthen noget vås.
Lad os sætte os i landstrænerens sted i opgøret mod Egypten: Tingene fungerer ikke. Han står på randen af en fiasko-exit - for anden slutrunde i træk.
Han kan vælge at satse på unge kræfter som eksempelvis Jacob Holm og Lasse Andersson. Dygtige, men totalt uerfarne i den slags situationer.
Eller han kan gå all in på Mikkel Hansen.
Tre gange kåret til verdens bedste.
En af de bedste håndboldspillere, den her klode nogensinde har set.
Han har vundet alt med landsholdet og plejer at være koldere end en kummefryser, når tingene skal afgøres.
Vi snakker om en mand, der har prøvet at stå i alle tænkelige og utænkelige situationer - og løst dem med succes.
Det er en no brainer.
Man lægger selvfølgelig alle sine æg i Mikkel Hansens kurv. Hver eneste gang. Uanset hvor dårligt han har spillet.
Derfor var det naturligvis også den rigtige beslutning fra Nikolaj Jacobsens side.
At Mikkel Hansen ikke valgte de rigtige løsninger denne gang, da det var allermest påkrævet - sådan er sport.
Han bidrog trods alt med ti mål og seks målgivende afleveringer. Så det hele var jo trods alt ikke til skraldespanden.
Men vi kan godt blive enige om, at han spillede under niveau. Derfor var vi også hårde i vores bedømmelse af Mikkel Hansen her på B.T.
Det ændrer bare ikke på, at når det hele skal afgøres i semifinalen mod Spanien, så er det Mikkel Hansen, der skal have bolden i hænderne. Igen.
Og denne gang har jeg større tillid til, at han vælger de rigtige løsninger.
Nu har han fået kampfølelsen tilbage i kroppen efter de maveproblemer, der sendte ham i sygesengen i flere dage. Og han er begyndt at kunne spise ordentligt igen, hvilket alt andet lige må give et langt større overskud - både fysisk og mentalt.
Det håber og tror vi på, for realiteterne er også, at Danmark skal bruge en Mikkel Hansen tæt på sit topniveau for at slå Spanien.
Spanierne ser nemlig meget overbevisende ud; de dækker fremragende op, har gode målmænd, kører en skarp kontrafase, spiller ekstremt klogt angrebsspil og er helt overordnet taktiske stærke.
Derfor er Spanien også lille favorit i min bog.
Men med Mikkel Hansen og Niklas Landin har Danmark to individualister, som spanierne ikke kan matche.
Vi så Landin træde i karakter og afgøre tingene mod Egypten. Nu kan Hansen passende revanchere sig og gøre det samme mod Spanien.
Sikkert og vist er det i hvert fald, at ansvaret kommer til at ligge hos ham. Og det skal det også.
Det står ikke til diskussion.
