Morten Crone Sejersbøl, sportsredaktør, Berlingske
Morten Crone Sejersbøl, sportsredaktør, Berlingske Foto: Camilla Rønde
Vis mere

Der er næsten ingen grænser for elendigheden af den landsholdsaftale, DBU i august 2015 indgik med Spillerforeningen. Hvis man efter at have læst BTs afsløringer sidste år var i tvivl om dimensionerne af makværkets elendighed, kan man næppe være det efter afgørelsen fra DIFs højeste appelinstans tirsdag.

Spillerforeningen har fået medhold i, at landsholdsspillerne skal have 2,8 mio. kr. af DBUs sponsorindtægter hidtil og 25 procent af sponsorindtægterne hvert år fremover. Derudover slog appelinstansen fast, at Spillerforeningen har vetoret i forhold til, om landsholdsspillerne må deltage i kommercielle aktiviteter såsom reklamefilm og –fotograferinger.

Så stort et nederlag er det, at Claus Bretton-Meyer skal være glad for at overleve lørdagens bestyrelsesmøde i DBU. På selvsamme bestyrelsesmøde vil klubberne efter alt at dømme få overdraget de rettigheder til kontrakter og drift af Danmarksturneringen, som de krævede i kølvandet på BTs afsløringer sidste år og siden har arbejdet på i al fortrolighed.

Hvis Claus Bretton-Meyer havde kendt afgørelsen, havde han aldrig indgået aftalen, sagde han i går. Jamen Herregud! Det var ham selv, der var med til at forfatte indholdet og endte med at skrive under på den. Vidste han ikke, hvad han havde sagt ja til? Uanset hvilket svar man kommer frem til, er det diskvalificerende.

I november 2015 kunne BT som de første og hidtil eneste afsløre indholdet af den aftale, DBU indgik med Spillerforeningen 20. marts samme år efter at have kørt forhandlingerne så langt ud, at der opstod risiko for, at landskampene mod USA og Frankrig ville blive aflyst. Under det pres indgik Claus Bretton-Meyer og formand Jesper Møller en aftale med Spillerforeningens dygtige direktør, Mads Øland, og daværende formand Thomas Lindrup, der blev præsenteret som en fantastisk sejr for DBU. Nu skulle DBU spare 17 procent på landsholdet, der ikke længere skulle honoreres så højt som hidtil, hed det, mens Bretton-Meyer, Stephan Andersen og Mads Øland smilende trykkede hænder.

Da BT kunne fremlægge aftalen, som end ikke DBUs bestyrelse havde kunnet få lov at se i mere end et halvt år, viste den sig at være en omgang hakkelse, der forklarede, hvorfor Mads Øland smilede så bredt: De i forvejen velbetalte landsholdsstjerner havde sikret sig yderligere forgyldning.

Næste kvalifikation til en slutrunde vil helt ekstraordinært og uden yderligere forklaring sende 8,6 mio. kr. direkte fra DBUs kasse til Spillerforeningens – EFTER at DBU har betalt alle udgifter, og EFTER at DBU og spillerne har delt overskuddet ligeligt. Spillerne skal have samtlige bonusaftaler fra sponsorer mod tidligere maksimalt to mio. kr. Og tirsdag afgjorde DIFs appelinstans så, at aftalen også indebærer, at spillerne derudover skal have 25 procent af alle sponsorindtægter. Læg dertil DBUs accept af ikke at måtte tage parti i konflikter, der fik klubberne til at rase og kræve den magt over Danmarksturneringen, de står til at få på lørdag.

Det skulle have været en spareplan. Det endte som en luksusfælde.