Lyt til artiklen

Hvad mon der var sket, hvis Kamil Wilczek havde scoret på sin store chance i første halvleg? Eller hvis hans offside-mål var blevet godkendt? Så havde Brøndby måske vundet pokalfinalen, og FC Københavns dominans havde føltes langt mindre, end den føles nu. Ja, den havde jo rent faktisk været mindre.

Alexander Zorniger havde haft endnu bedre grund til at sige, at Brøndby en dag ville gå forbi FC København. Ja, måske kunne han endda havde påstået, at Brøndby nu – efter i fire kampe at have nærmet sig FCK – i den femte var gået forbi.

Der er bare lige det, at Kamil Wilczek ikke scorede på sin meget store chance, og at hans mål helt korrekt blev annulleret for offside. Omvendt scorede FC København tre gange på at sparke bolden langt og bringe sine angribere i mand mod mand-dueller med Brøndbys midterforsvarere, præcis sådan som Ståle Solbakken havde bedt sine spillere om at gøre.

FC København vandt sin tredje pokalfinale i træk, sin anden ’The Double’ og har i fem forsøg endnu ikke tabt til Brøndby. Derfor har Ståle Solbakken naturligvis ret i, at det ikke er tilfældigt, at FC København vandt pokalfinalen, og efter en lang sæson med rekordmange kampe og masser af succes, er det lige før, han har fortjent at være en rigtig dårlig vinder.

For det er vel det, han er. Eller også er han bare en vinder. Lige meget. Han fortjener at sole sig i endnu en FC København-sejr og endnu en sæson, hvor hans projekt lykkedes: at vinde alt hvad de kunne i Danmark og kvalificere sig til et gruppespil i Europa. Tillykke med det.

Nu venter endnu en genopbygning, og spørgsmålet er, hvordan den vil komme til at foregå. Jeg spurgte ham efter sejren, hvordan han ville bygge endnu et hold - det der bliver Solbakkens 11 version 4.0 efter 2006, 2010 og 2017-holdene. Hans svar var ikke ret klart, men han arbejder systematisk, skifter sine spillere ud på gennemtænkte tidspunkter og henter folk til præcis de positioner, der skal spille. Det er aldrig sådan i FC København, at man er i tvivl om, hvor en nyindkøbt spiller egentlig passer ind på holdet. Så: Mon ikke konceptet er det samme, og at Ståle Solbakken fortsætter med det, han har gjort så godt?

Nu kommer jeg så og udfordrer konceptet. Var det i den kommende version af FC København, at vi skulle bede om en at se en udvikling? Var det nu, vi skulle forlange bare lidt mere? Altså lidt mere af Danmarks suveræne mester og pokalvinder, der gjorde det historisk godt i Europa? Ja, hvis ikke nu, hvornår så?

Hvis FC København skal tage et skridt mod endnu bedre præstationer i Europa, eller hvis Ståle Solbakken skal have endnu større anerkendelse herhjemme og måske endda køre sig i stilling til et større job, tror jeg, vi har brug for at se noget nyt.

Ståle Solbakken kan utvivlsomt fortælle mig, at han har udviklet sig meget gennem årene, og at udtrykket ændres fra kamp til kamp. Men helt grundliggende er det små variationer over et solidt fundament. Det er en 4-4-2, der bliver til 4-4-1-1 og i den dur. Det er sådan Ståle Solbakken og FCK har opbygget sin overlegenhed. Men det er ikke nødvendigvis sådan, holdet kommer skridtet videre i Europa og herhjemme.

Det er muligvis frækt at kræve endnu mere nu, men hvis ikke nu, hvornår så? FC København er på toppen af sit eget niveau for tredje gang under Ståle Solbakken.

Tillykke med ’The Double’ og god vind videre frem.