Lyt til artiklen

Foto: Kasper Palsnov
Vis mere

Der er kun en klub i Danmark, der kan tillade sig at være totalt ligeglad med, hvad andre tænker om dem. Det er naturligvis FC København.

Så ligeglade kan de tillade sig at være, at de helt åbent kan tale om, at Superligaen er for lille til dem, hvis ikke de fremover kan se frem til at deltage mindst lige så hyppigt i Champions League, som de gør i dag, uden at møde modstand fra deres danske konkurrenter.

Og selvfølgelig er de så ligeglade med alle andre end deres egne fans, at de tillader sig at behandle udeholdets tilhængere dårligere, end nogen andre gør. Det mener 7 af de 10 fanklubber, der har valgt at svare os, og det er da temmelig markant.

Det er ikke et sympatisk træk af klubben med det største stadion, den bedste beliggenhed for flest menesker og de bedste økonomiske muligheder for at gøre oplevelsen for gæsterne gode, men til gengæld er det meget FC Københavnsk.

FCK har de økonomiske muskler og den attraktionsværdi, der gør, at det ikke er nødvendigt for dem at fedte for nogen. Så det gør de ikke. I virkeligheden er den mentalitet mere en årsag til klubbens succes, end den er resultatet af den.