KOMMENTAR

Allan Kuhns svenske mesterskab er en af de flotteste og mest usandsynlige bedrifter af en dansk fodboldtræner nogensinde.

Det kan virke som store ord om et mesterskab i en liga, der næppe er bedre end den danske, og man kunne med en vis rimelighed påstå, at ethvert dansk mesterskab er større end dette svenske.

Men virkeligheden er, at dansk trænersucces i udlandet er en uhyre sjælden forekomst, og at Allan Kuhn i denne sæson har gjort, hvad den danske landstræner, Åge Hareide, ikke formåede sidste år, da Malmö FF blev nummer fem trods en fremherskende opfattelse af, at den på daværende tidspunkt var Nordens største klub - eller i hvert fald havde det bedste hold.

Allan Kuhn var vist nok ikke førstevalg i Malmö FF, hvor Kasper Hjulmand og muligvis andre var blevet spurgt før ham. I virkeligheden meget kendetegnende for hans trænerkarriere - og det er her det usandsynlige kommer ind - fordi han i årevis først og fremmest er blevet opfattet som asistenttræner, hvilket han til en vis grad selv har skylden for.

Da Allan Kuhn i 2008 overtog cheftrænerposten fra den fyrede Bruce Rioch, viste han godt nok, at han var opgaven voksen og førte med succes AaB gennem Champions Leagues gruppespil, som han sluttede af med 2-2 på Old Trafford og 12 kampe i træk som ubesejret. Alligevel ansatte Lynge Jacobsen Magnus Pehrsson, og selvom Allan Kuhn var skuffet, satte han sig selv i baggrunden og fortsatte som assistent.

Men det største slag mod hans cheftrænerkarriere kom, da han ellers i 2009 havde fået ansvaret i FC Midtjylland, men trak sig i foråret 2011 med forklaringen om, at han så sig selv mere som en assistenttype. Det skulle han efter min mening aldrig have gjort, for der stigmatiserede han sig selv i hele fodbolddanmark, og værst af alt: Det var slet ikke derfor han trak sig. Han trak sig i utilfredshed med, at den sportslige ledelse henover vinteren havde vedtaget en ny pasningsbaseret spillestil, der slet ikke matchede hans mere direkte spil, og som han aldrig fik implementeret. Da Glen Riddersholm overtog, droppede han langsomt den possessionstil, Allan Kuhn var gået død i. Efter et smut til Randers var Kuhn tilbage som assistent i Aalborg, hvor han igen blev forbigået som chef, da Kent Nielsen rykkede til OB.

Først da Malmö lidt tilfældigt dukkede op, kom han tilbage i spidsen. Præcis der hvor han hører til. for han er meget mere end en assistent. Han er svensk mestertræner.