KOMMENTAR: Mens Europa gør klar til fodboldfest i Frankrig, hvor EM begynder på fredag, gav to af de ikke-kvalificerede lande, Danmark og Bulgarien, her til formiddag hinanden en træningskamp på et stort set tomt stadion tusindvis af kilometer væk, i japanske Osaka.
Jeg synes, den danske 4-0-sejr var overmåde fortjent. Og dejlig at se.
Kampen blev domineret fra start til slut og vundet klart. Der var gode offensive momenter omkring ikke mindst de danske wingbacks, der var i perioder en rigtig god aggressivitet i det danske boldpres, Christian Eriksen fik scoret tre gange, og Danmark fik frem for alt holdt målet rent for første gang i Åge Hareides tid som landstræner.
Men vi bliver også nødt til at begå vores analyser med den meget klare bevidsthed om, at dette netop var et møde mellem to europæiske nationer, der ikke formåede at ramme det største slutspil i EM's historie.
Man kunne tirsdag formiddag bedre se, hvorfor Bulgarien - og ikke mindst bulgarernes målmand - ikke skal være en del af EM, end at det samme er tilfældet for Danmark.
Men derfor skal vores begejstring over at gå på sommerferie med en sejr over Bulgarien også tages med en vis afdæmpethed.
Nu går landsholdsspillerne så på sommerferie, mens Åge Hareide og hans assistent, Jon Dahl Tomasson, tager til EM i Frankrig for at se ikke mindst på Polen, som Danmark møder i den kommende VM-kvalifikation.
Hareide skal se alle Polens gruppekampe, men også rundt og kigge efter, hvad nogle af de lande, som Danmark rettelig kan sammenligne sig med, arbejder med og gør godt.
Når han sidder dernede i Frankrig kan han jo så også gøre status over sine første måneder i jobbet, der har budt på to sejre, et nederlag og et uafgjort resultat, men frem for alt et arbejde med at forandre det danske spilkoncept og lære spillerne at kende.
Han kan være tilfreds med en del.
Jeg synes især han kan være tilfreds med, at han vandt den sidste kamp inden sommerferien på en overbevisende måde, at Danmark er kommet til ret mange chancer i alle holdets kampe under hans ledelse, og at fornemmelsen stadig er, at energien omkring den nye landstræner er god.
Den friske luft, der blæser i omklædningsrum, gør stadig godt.
Men Hareide bør efter min mening også sidde med to store bekymringer, når han i Frankrig kigger på Polen, men måske også det rumænske landshold, som Danmark også skal op imod i VM-kvalifikationen.
Jeg savner således at kunne få øje på den spiller, som med overbevisende kvalitet bliver Danmarks førsteangriber. Jeg har afskrevet Nicklas Bendtner på ubestemt tid, men glæder mig til at byde ham tilbage som fodboldspiller en dag, og selv om Morten Duncan Rasmussen er en meget fin superligaangriber og i dag fik scoret et godt mål mod Bulgarien, så er det jo ikke en spiller, der kan bringe Danmark til VM. Det er ikke en spiller, man bygger et landshold op omkring.
Kan Nicolaj Jørgensen? Jeg ville gerne håbe det, men jeg ville være mere glad, hvis han var vores andet- eller tredjevalg, for på højeste internationale niveau er jeg stadig usikker på, om han her og nu flytter det danske landshold afgørende.
Og dermed bevæger jeg mig over i den anden bekymring.
Hareide har skrevet en kort kontrakt, to år, og han var ved sin præsentation tilbage i december meget klar omkring, at målet er, at Danmark skal til VM i Rusland i hans første kvalifikationshug. Det var selvfølgelig rart at høre.
Men jeg er på landstrænerens vegne altså bekymret for, om han med så kort aftræk kan bringe den stabilitet ind i holdet, som det kræver. Der er fin kvalitet hos spillere som Schmeichel, Kjær og Eriksen - det skal nok holde.
Men de fire første kampe også har vist, at der er grund til at bekymre sig som, hvorvidt spillere som Riza Durmisi, Viktor Fischer, Thomas Delaney, Pierre-Emile Højbjerg, Henrik Dalsgaard og Peter Ankersen kan holde et så stabilt tårnhøjt niveau, som det kræver, hvis Danmark skal til VM.
Og kan de ikke de, så kan Hareide ende i det mareridt, som var Morten Olsens det sidste år af hans tid, nemlig at man fra gang til gang kommer til at skifte meget ud i en søgen efter at formtoppe holdet.
Indtil videre har Andreas Christensen været den bedste historie om Hareides fire første kampe. Han har lavet et regulært gennembrud og ligner en spiller, der kan dominere på landsholdsniveau.
