DBU havde ingen anelse om, hvad deres landsholdsaftale med spillerne kostede, da de indgik den for halvandet år siden. Det dokumenterede vi i BT i november sidste år, det blev understreget af voldgiftsdommen fra sidste uge, og lørdag erkendte formand Jesper Møller endelig, at DBU faktisk ikke ville få den forventede besparelse. Det havde de konstateret allerede i november sidste år, selvom de påstod noget andet over for os. Det er jo helt vildt. Ikke mindst fordi det meste lod sig beregne ret så enkelt.

Da DBUs direktør, Claus Bretton-Meyer, den 21. marts 2015 præsenterede den nye landsholdsaftale, var det ellers med det glade budskab om, at man havde forhandlet sig til rette med Spillerforeningen om en besparelse på 17 procent i forhold til de gamle aftaler. Sandheden var, at han ikke anede, hvilken aftale, han havde været med til at indgå.

Et halvt år efter præsentationen af den nye aftale, kunne vi på BT afsløre, at den nye aftale snarere var blevet dyrere, og at en kvalifikation til EM ville have betydet en merudgift på mindst 6 procent, men direktøren påstod hårdnakket stadig, at han skam forventede besparelser:

»Ja da,« svarede han på spørgsmålet, om han fortsat forventede besparelser på 17 procent, selvom vores beregninger viste noget andet.

Og selv han erkendte, at han reelt ingen idé havde om, hvor store indtægter DBU ville få fra UEFA, hvilket ellers unægteligt ville få konsekvenser for unionens overskud - eller snarere mangel på samme.

Allerede sidste år blev landsholdet dyrere i drift end det havde været året før. Det var ikke muligt at få kommentarer fra hverken direktøren eller formand Jesper Møller, der ellers både prædiker åbenhed og havde været med til at forhandle aftalen på plads. Fra kommunikationschef Jakob Høyer lød beskeden, at aftalen endnu ikke var fuldt implementeret, og at besparelsen derfor ikke kunne aflæses i regnskabet.

Den utrolige landsholdsaftale og BTs afsløringerne af dens indhold fik klubberne op i det røde felt. De krævede større selvbestemmelse og ville have magten over Danmarksturneringen tilbage. Det er der blevet arbejdet på siden, og lørdag aftalte bestyrelsen så, at det rent faktisk bliver en realitet, sådan som vi skrev tidligere på ugen.

Klubberne får den magt tilbage, de afgav helt tilbage i Hans Bjerg-Pedersens tid, når de nu får lov at styre de tre øverste rækker. Det er en gigantisk sejr for klubberne under Divisionsforeningen, men også et eksempel på, at sammenhængskraften i dansk fodbold ikke er imponerende. Aftalen viser også, at klubberne ikke har haft tiltro til, at DBU kunne drive de professionelle klubturneringer i en retning og med de kompetencer, der matcher virkeligheden.