Når der er uro derhjemme, er det ikke nogen god idé, at partilederen flyver verden rundt for at passe sit job som udenrigsminister. Det mener Henning Børgesen, der er formand for Liberal Alliances lokalforening i Mariagerfjord.

»Han bruger alt for meget krudt på udenrigspolitik. Lige nu taber vi stemmer, så jeg siger, ’Kom nu hjem, Anders, pas dit arbejde’,« siger Henning Børgesen til TV2.

Det minder om noget, man har hørt før.

SF1

»Jeg hører ikke til dem, som synes, at det er en god idé, at han snupper posten som udenrigsminister. Det bliver svært at styre partiet, når man skal rejse verden rundt. Jeg ved, at jeg ikke er den eneste, som har tænkt den tanke,« sagde en tidligere kredsformand og medlem af hovedbestyrelsen i SF i 2011.

Da var det nemlig Villy Søvndal, der både var partiformand og udenrigsminister, og SFere i baglandet opfordrede ham til at gå af som udenrigsminister og passe sit job som SF-formand – præcis den situation, Anders Samuelsen er i nu.

Villy Søvndal

Som de fleste sikkert kan huske, valgte Villy Søvndal den modsatte strategi: Han gik af som partiformand, men fortsatte som udenrigsminister.

Den politiske kommentator Henrik Qvortrup fremsatte i går på Facebook den idé, at det netop er Anders Samuelsens plan: At LA får en anden leder, partiet fortsætter i regering, og Samuelsen fortsætter som udenrigsminister på 1. klasse.

Villy på indkøb i Sdr. Bjert

Nu har Qvortrup og Samuelsen haft et anstrengt forhold, siden Qvortrup i 2010 blev nødt til at spise en hat for åben skærm, fordi det lykkedes LA at komme i Folketinget, men derfor kan analysen jo godt være interessant.

Udenrigsministerjobbet er på mange måder det fedeste job, der findes. Man rejser rundt på 1. klasse eller i Challengerfly, møder verdens ledere og bliver behandlet som en statsmand. Alle politikere drømmer om det job. En anonym kilde udtrykte det for et par dage siden sådan over for mig:

»Det er jo noget festligere for Anders at flyve til Bulgarien i forsvarets Challenger-fly end at tage cyklen til Christiansborg.«

Set i bakspejlet havde det nok været klogere af Villy Søvndal at gøre det modsatte. Formandsskiftet var årsag til en krise i SF, der endte med, at partiet måtte forlade regeringen, og Villy dermed også mistede udenrigsministerposten.

Lene Espersen (K) prøvede også at være både partileder og udenrigsminister, men det resulterede i, at hun blev væltet som partiformand – men fortsatte som udenrigsminister frem til valget, hvor hun blev afløst af netop Villy Søvndal.

Fælles for de tre er også, at de alle tre selv krævede at få posten vel vidende, at det var forbundet med mange rejsedage, og at det simpelthen er svært at holde styr på det hjemlige parti, samtidig med at man plejer Danmarks interesser i udlandet.

Skal man få det til at hænge sammen at være både partiformand og udenrigsminister, kræver det, at man har en knalddygtig nr. to, der kan styre alt derhjemme, og som ikke går med skumle bagtanker om selv at blive kalif i stedet for kaliffen, inden tiden er inde.

Det havde Uffe Ellemann-Jensen (V) i Anders Fogh Rasmussen, og derfor fungerede det fint for ham at være udenrigsminister og partiformand 1982-93.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille passer ganske vist også meget godt på beskrivelen af en dygtig, loyal nr. to, men LA-strategien har åbenlyst været forkert.

Som Uffe Ellemann-Jensen i går sagde på TV2 News: »Måske skulle Anders Samuelsen have taget et udvidet matematikkursus og lært at tælle til 90. Det er meget klogt, inden man klatrer op i træer.«

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook