KOMMENTAR
Jeg ved godt, at det her er i fy fy-afdelingen. Nikolaj Jacobsen vil ikke høre tale om det. Spillerne forsøger også at lægge en dæmper på. Man må aldrig undervurdere en modstander, alt kan ske i topsport, der er ingen lette kampe. I kender vist rumlen, ik’?
Men – og det her er EM-turneringens indtil videre største MEN - det er altså en drømmemodstander, Danmark skal op imod i semifinalen. Det kommer vi ikke udenom.
Efter det udskillelsesløb, der er foregået, kunne landsholdet ikke have ønsket sig en mere optimal modstander. Uanset hvor meget de torsdag eftermiddag stod der på halvgulvet i den imponerende Arena Zagreb og insisterende talte kampen i retningen af et fifty-fifty opgør.
De øvrige muligheder var Frankrig, Kroatien og Norge, og de tre nationer ville være langt mere skræmmende at møde end Sverige. Jeg siger ikke, semifinalen kan spilles på halv gas, og at Danmark bare valser i finalen. Slet ikke. Sverige er et velfungerende kollektiv med et solidt forsvar, dygtige målmænd i Andreas Palicka og Mikael Appelgren og en fornuftig kontrafase. Men de mangler helt generelt x faktor og verdensklassespillere, der kan afgøre kampe på egen hånd – den slags som Danmark har i form af Mikkel Hansen og Rasmus Lauge.
Hvis vi sætter Danmarks startsyver overfor Sveriges ditto, bliver det da også tydeligt, at der er klasseforskel. Efter svenskernes højre back Albin Lagergren er udgået med en hjernerystelse, kan jeg faktisk ikke få øje på én eneste position, hvor Sverige er stærkere besat end Danmark. Havde jeg frit valg på alle hylder til at sætte et dansk-svensk drømmehold, ville jeg vælge hele den danske startopstilling.
Et kig på svenskernes kolde EM-facts får da heller ikke ligefrem underkæben til at ryge i frit fald. Seks kampe har de spillet - tre er vundet, og tre er tabt. Pligtsejre over Hviderusland og Serbien samt en imponerende triumf mod Kroatien. Og så klare nederlag til Frankrig og Norge – og Island, der på ingen måde leverede et imponerende aftryk ved dette EM.
Det er meget sigende for Sveriges landshold anno 2018. Holdet kan, når det hele peaker, levere flotte resultater. Akkurat som de gjorde det mod Kroatien, selvom EM-værterne ikke just ramte toppen af deres kunnen i den kamp. Men på en dag, hvor de absolutte topnationer, som Frankrig og Norge, holder niveau, kommer svenskerne til kort. Derudover mangler der stadig lidt rutine og kvalitet i bundniveauet, hvilket vi så i nedturen mod Island, hvor svenskerne blev kørt over, før de i anden halvleg fik sminket resultatet, så cifrene ikke blev direkte pinlige.
Danmark tilhører naturligvis kategorien af absolutte topnationer, og i et EM, hvor flere hold har kæmpet med at finde et kontinuerligt højt niveau, er det set fra min stol Frankrig og Danmark – trods udfaldet mod Tjekkiet – der har udmærket sig som de to skarpeste mandskaber.
Og jeg tror på, at Danmark har endnu mere at komme med her til de her afgørende kampe. Et lille gear ekstra. Som spillerne selv fortæller, så mangler de at sætte en komplet kamp sammen, hvor holdet rammer topniveauet. Med den rutine og klasse, der er på landsholdet, tror jeg, de har evnen til at skrue op nu her, hvor det virkelig gælder. For der er mere i holdet end det, vi har set indtil nu.
Den nyere håndboldhistorik er i øvrigt også med Danmark, som ikke tabt en semifinale siden 2009. Fem semifinaler på stribe er vundet. Jeg føler mig ret overbevist om, at det tal fredag aften er blevet til seks, så Danmark søndag skal spille EM-finale.
