Der bliver ikke spillet mere håndbold i denne sæson. Det er min helt klare overbevisning.

Heller ikke selvom Kulturministeriet lørdag gav tilladelse til, at de danske håndboldligaer må starte op igen, og DHFs formand efterfølgende åbnede en lille dør på klem.

For ingen af klubberne er reelt interesserede i at komme i gang igen.

Det vil nemlig være en økonomisk katastrofe for dem at genoptage sæsonen.

Søren Paaske, håndboldkommentator på B.T.
Søren Paaske, håndboldkommentator på B.T. Foto: Emil Hougaard
Vis mere

I teorien kunne man godt nå at afvikle de sidste runder af grundspillet – to for herrerne og tre for kvinderne – men det vil være én stor underskudsforretning for klubberne.

Lige nu taber klubberne penge, da de ikke har nogen indtægter og kun får cirka 75 procent af lønudgifterne dækket af staten.

Det er selvfølgelig ærgerligt, men kalder man spillerne tilbage på arbejde, vil det være et langt grimmere regnestykke for klubdirektørerne.

Så vil man selv skulle betale spillernes fulde løn, og skal der spilles kampe, vil det blive for tomme tribuner – ergo har klubberne kun udgifter og ingen muligheder for at skabe indtægter.

Med andre ord er klubberne altså mest interesserede i, at spillerne er sendt hjem på lønkompensationsordningen så længe som muligt. De har ganske enkelt ikke råd til andet i den nuværende situation.

Det kan lyde underligt, når vi har hørt Superliga-klubberne være ekstremt opsatte på at få færdiggjort deres turnering. Men det handler om, at tv-pengene er afgørende for Superliga-klubberne, mens de på ingen måde er lige så vigtige i håndboldens verden.

De fleste håndboldklubber får 75-80 procent af indtægterne fra sponsorer, og derfor fylder tv-pengene altså slet ikke det samme her. Derudover forventer klubberne heller ikke – som jeg hører det – at TV 2 vil kræve kompensation for, at sæsonen er lukket ned før tid.

Hvis vi så retter blikket mod det sportslige perspektiv, så kunne man under normale omstændigheder argumentere for, at det er mest fair at afgøre tingene inde på banen.

Men i det her tilfælde synes jeg ikke, at det argument holder.

Det virker som en rigtig dårlig ide at tvinge samtlige spillere fra 28 ligahold igennem fire-seks ugers forberedelser for at afvikle to eller tre kampe, hvor de eneste, der for alvor har noget at spille for, er de få hold, som kæmper for at undgå nedrykning.

Det vil udløse en masse spørgsmål og tvivl om motivation, og vi risikerer, at det er mere sportsligt retfærdigt at slå plat eller krone.

Så synes jeg ærligt talt, at det er bedre, at vi får afgjort tingene på skrivebordet – selvom det ikke er kønt, hvad der foregår der lige nu, hvor breddeklubberne på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde skal afgøre elitens skæbne.

Men dansk håndbold er lige nu bedst tjent med, at spillerne bliver hjemme, så klubberne ikke taber (yderligere) penge på at frasige sig lønkompensationen.

Fokus bør i stedet være på at få styr på økonomien til næste sæson, hvor samtlige klubber forventer et dramatisk fald i sponsorater på grund af corona-krisen.

Derfor handler det her mere end noget andet om ren overlevelse. Både på kort og lang bane.

Det ved både DHF og Divisionsforeningen også godt, og derfor kommer vi – trods det grønne lys fra myndighederne – ikke til at se en genåbning af håndboldligaerne på denne side af sommerferien.