KOMMENTAR

Vi kan konstatere, at opgøret mod Makedonien mindede mere om en træningskamp end en kamp ved en EM-slutrunde. Det var akkurat så blottet for spænding, intensitet og nerve, som man kunne have frygtet på forhånd. Derfor retter vi blikket videre i turneringen, hvor danskerne nu skal kæmpe om medaljer.

Først venter en hviledag torsdag, hvor danskerne kan bruge busturen på cirka 90 km fra Varazdin til Zagreb, på at fundere lidt over, hvor de egentlig står henne inden semifinalerne.

Som jeg ser det, har landsholdet ikke ramt sit topniveau over en hel kamp endnu ved dette EM. Hvis vi kigger på de bedste præstationer, fik vi glimrende forsvarsspil mod Spanien, fremragende kontra- og angrebsspil i kampen mod Slovenien og så en arbejdssejr over Tyskland, hvor fight og god moral blev afgørende.

Men den der helstøbte kamp, hvor der er højeste klasse i alle facetter af spillet - ja, den har vi ikke set endnu.

 

Det er selvfølgelig i sig selv opløftende, at Danmark ikke har behøvet at spille sig ud og alligevel er cruiset i semifinalerne. Og med tanke på, at det danske holdkort rummer mange rutinerede spillere, er der grund til at have tillid til, at Mikkel Hansen & co. kan grave lidt i værktøjskassen og finde de tunge remedier frem til de helt store kampe. Jeg er i hvert fald optimistisk.

Selvtilliden blomstrer lige nu på holdet, og mange spillere har i de første seks kampe fået succesoplevelser. Det er nærmest kun Henrik Møllgaard og Niclas Kirkeløkke, som ikke på et eller andet tidspunkt har smagt lidt på noget medvind på banen. Det virker til, at Nikolaj Jacobsen har skabt en følelse hos alle spillere af, at de er nødvendige for holdets succes. At hvis de bliver sat på banen i blot to-tre minutter, er det fordi, holdet har brug for deres kvaliteter – ikke fordi profiler har brug for et hurtigt hvil på bænken. Og det kan vise sig at blive meget vigtigt.

Men vi kommer - trods optimismen - ikke udenom, at Nikolaj Jacobsen sidder med nogle udfordringer, som han skal have løst, hvis det skal blive til et sæt danske guldmedaljer søndag aften i Zagreb.

Først og fremmest: Niklas Landins mulige fravær i weekenden på grund af den forestående familieforøgelse må true med at give landstræner Jacobsen 50 procent flere grå hår. Det vil være et kæmpe tab at gå ind i en finaleweekend uden kaptajn Landin på holdet. Han er en af verdens allerbedste målmænd, han har med sine 12 slutrunder masser af rutine, og så må man heller ikke undervurdere hans rolle som anfører på holdet.

Om Landin er på holdet eller ej, kan sagtens vise sig at være altafgørende for, om Danmark kan vinde guld eller ej. Selvom Jannick Green har vist fornuftige takter ved EM, og Kevin Møller er en dygtig målmand, har ingen af dem Niklas Landins verdensklasse.

Mod de bedste hold har det etablerede danske angrebsspil haft det svært, og offensivt skal niveauet hæves, hvis Danmark skal stryge helt til tops. Den del hænger sammen med, at vi også fortsat mangler en storkamp fra Mikkel Hansen, hvor han ruller hele sit repertoire ud. Det får landsholdet brug for i de kommende kampe.

I midterforsvaret er det en udfordring, at det hele hænger på brødrene Toft Hansen – specielt med tanke på storebror Renés skrøbelige fysik. Det er ekstremt vigtigt for Danmark, at hans krop holder til weekendens strabadser.

Det skal også siges - og nu vil nogen sikkert klandre mig for at være en sur journalist – at Danmark har været begunstiget af lodtrækningsheld. Hverken Spanien, Tyskland eller Slovenien, som er de vanskeligste modstandere, danskerne har mødt, har været i deres mest skræmmende forfatning. Jeg ser den anden halvdel som klart stærkere, så det skal blive spændende at se danskerne matchet op mod de bedste hold fra mellemrundens pulje 1.

Lodtrækningen skal dog ikke komme landsholdet til last, de har jo gjort, hvad de skulle.

Det samme har landstræner Nikolaj Jacobsen i sin første slutrunde, hvor han har ført Danmark tilbage til medaljekampene i EM- og VM-sammenhæng, hvilket ikke er sket siden 2014. På den måde har landstræneren allerede fået ’godkendt’-stemplet smidt i panden her i sin debutslutrunde.

Og hvis han lige får skruet på et par knapper - ja, så står han med gode muligheder for at føre Danmark til det tredje EM-guld i historien.