Der lugter klart mere af grill, end der lugter af EM-eufori rundt omkring i det vågnende danske sommerland. Det er ellers håbet- at det danske U21-landshold kan få en lille duft af fodbold til at sprede sig i en ellers vindstille periode mellem Superliga-afslutning og A-landskampe på den ene side – og sæsonstarten om en lille måneds tid på den anden.
Det er, hvad DBU håber på, det er hvad U21-landsholdet drømmer om, og det er hvad Kanal 5, der sender turneringen fra Polen, satser på. Men euforien kommer ikke efter søndagens 0-2-nederlag til en af turneringens favoritter, Italien.
Kan man forlange, at et dansk U21-landshold bestående fortrinsvis af spillere fra Superligaen og mindre europæiske ligaer kan slå en italiensk pendant med spillere fra blandt andet Inter, Milan og Juventus? Slet ikke. Kan man forvente det? Nej da. De danske drenge var gigantiske underdogs mod et italiensk hold med flere kommende stjernespillere.
Så hvad kan man bede om af et dansk U21-landshold, der er rejst til EM velvidende, at der skal en mindre sensation til, for at holdet overhovedet skal gå videre fra en stærk pulje, hvor Tyskland og Tjekkiet venter i de kommende kampe?
Ja, i en sommerperiode, hvor det hele gerne må være lidt lækkert og læskende, vil vi naturligvis gerne se god fodbold fra Niels Frederiksens unge mandskab. Men de danske U21-drenge spillede ikke sprudlende sommerchampagne-fodbold mod de beregnende italienere. Slet ikke. Holdet gik ind til kampen for at forsvare – men tabte alligevel ret så overbevisende. Den slags vinder man ikke fans ved. Og den slags skaber man da slet ikke fodboldfeber ved.
Der er kun spillet én eneste kamp. Men jeg frygter allerede at se et dansk landshold, som prøver at forsvare sig til resultater mod hold, der er så stærke, kloge og ’internationalt rutinerede’, at de bare tromler de rød-hvide ned. Resultatet bliver småkedelige kampe, som det danske hold alligevel taber.
Allerede i den næste kamp møder U21-landsholdet Tyskland. Med et nederlag her, er det allerede slut. Så kunne det ikke være befriende at tage skeen i den anden hånd og rent faktisk angribe den kamp og de tyske storfavoritter med flere offensivt stærke spillere på holdkortet? Der er trods alt ikke så meget at tabe.
Inden kampen i aftes tjekkede jeg, hvad det var for et mandskab, Danmark stillede med ved sidste EM. Jeg var selv i Prag dengang for to år siden, da de rød-hvide røg ud af semifinalen til de senere vindere fra Sverige. Men jeg havde alligevel glemt, hvor godt et hold, Jess Thorup dengang kunne stille med. Pierre Emile Højbjerg, Andreas Christensen og Jannik Vestergaard spillede fra start, mens eksempelvis Pione Sisto, Rasmus Falk og Riza Durmisi sad på bænken. Et fantastisk hold!
For to år skabte det danske U21-hold en smule feber. Men det var på grund af de navne og de forventninger der opstod få dage efter en grædende Højbjerg havde taget hele landet med storm efter en A-landskamp mod Serbien.
De nuværende danske U21-drenge har masser af energi og vilje. Og der er bestemt dygtige spillere på det hold, der brillerede gennem kvalifikationen på vej til Polen. Men målt på rendyrket talent kommer de rød-hvide til kort både i forhold til deres både deres forgængere og deres modstandere til EM. Derfor skal der noget andet til…
