Foto: MIGUEL VIDAL

KOMMENTAR

Skal Daniel Wass med til VM? Af åbenlyse årsager var det spørgsmålet, der rejste sig fra de sociale mediers dybe hav, efter Celta Vigo-spilleren søndag aften stjal overskrifterne med et drømmemål for sin spanske klub. Scoringen havde masser af klasse i sig selv, men det faktum, at den blev sat ind mod ingen andre end Real Madrid gav endnu mere medvind i VM-sejlene hos den tidligere Brøndby-profil.

Så hvad er svaret? I min optik er det et ’ja’. Målt udelukkende på kvalitet bør Daniel Wass score en plads blandt de 23 spillere, som Åge Hareide om fem måneder genner op i det chartrede VM-fly med kurs mod landsholdets russiske base ved Sortehavet. Betyder det så, at det sker? Nej, det tror jeg ikke. For en VM-udtagelse handler også om alle mulige andre ting end rendyrket kvalitet.

4564564654566454654242

Som Daniel Wass fortæller i onsdagens interview med BT har han ikke hørt fra landstræneren, siden han i slutningen af maj sidste år meldte afbud til landskampene mod Tyskland og Kasakhstan, fordi han følte sig slidt efter en lang sæson i Spanien. Dét faktum peger i alle andre retninger end Rusland.

Wass fortæller, at han ingen konflikt har med Hareide, men der kan ikke være tvivl om, at landstræneren har haft svært ved at sluge den alsidige midtbanespillers afbud. Det bærer hans holdudtagelser efteråret igennem tydeligt præg af.

 

Det kan jeg egentlig godt forstå. Daniel Wass har ikke bare meldt fra en enkelt gang. Forrige efterår modtog landstræneren et afbud blot for dagen efter at se Wass i aktion for klubholdet i en kamp mod FC Barcelona. Den slags ’utroskab’ er svær at ignorere.

Wass vil gerne spille på landsholdet. Men han har sine betingelser. Han vil kun spille i rødt og hvidt, hvis han føler sig helt klar – og han vil ikke spille på den back-position, som han for år tilbage brød igennem på. Det er store krav at stille på et hold, hvor ord som loyalitet og offervilje står højt på agendaen. For store, har det vist sig.

Wass’ case er interessant, fordi den levendegør et klassisk dilemma for fodboldtrænere verden over. For hvad gør man? Sluger man stoltheden og udtager den talentfulde, men også problematiske spiller? Eller vægter man harmonien højest og satser på den mindre dygtige spiller, der til gengæld kender sin plads og ’er glad for bare at være med’?

 

Det er der naturligvis ikke et endegyldigt svar på. Men i Wass’ og landsholdets tilfælde mener jeg, kvaliteten skal vægtes højest. Også selv om der formentlig blot vil være tale om en reservespiller.

Sidste år var spillere som Lukas Lerager og Mike Jensen med på bekostning af Wass. Men Hareide gjorde kun marginalt brug af de to, der fik sammenlagt 37 minutters spilletid i hele 2017. Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke ser Lerager og Jensen spille hverken hver eller hver anden uge i Bordeaux og Rosenborg. Men mit bud er, at Daniel Wass har mere at byde på til et VM. Præcis som en spiller som Pierre-Emile Højbjerg i øvrigt kan have det.

Det handler om et valg mellem sikkerhed og harmoni på den ene side – og potentiale og ’upside’ på den anden. Her mener jeg, det danske landshold rummer så meget af det første, at der også bør være til at rumme det sidste.

Det danske landshold er blevet meget stærkere. Men spørgsmålet er, om det er stærkt nok til helt bevidst at se bort fra spillere, der gør en stor og tydelig forskel i verdens største ligaer. Der synes jeg desværre ikke, vi er endnu. Et VM er tidspunktet til at samle alt det bedste, man har i spisekammeret og sætte det frem på bordet. Selv hvis det har en lille bismag.

SMS

Hitter på Facebook