KOMMENTAR

Vi har set det utallige gange før. Dygtige spillere og store klubber krakelere under historiens og den manglende rutines kraft.

Sidste år var der ikke mange, der sad og ventede på, at FC Københavns suveræne mandskab skulle snuble. For selvfølgelig ville de ikke gøre det. Dertil var spillerne for gode og for rutinerede i at vinde titler og trofæer, ligesom klubben og trænerstaben med Ståle Solbakken i spidsen nærmest var belagt med det guld, som igen og igen er landet i hovedstaden.

Den fornemmelse har ikke været der i denne sæson. Ikke hos mig. På grund af spillernes – og egentlig også trænerteamets - manglende rutine i nervepirrende mesterskabskampe, havde jeg egentlig forventet, at Brøndby på et tidspunkt ville snuble. Snuble i mangel på is i maven og blive indhentet af virkeligheden og historikken i en storklub, der gennem de 13 år, der er gået siden sidste mesterskab, har underpræsteret fælt.  Virkeligheden og historikken, der når sæsonen nærmede sig klimaks, kunne forvandle lave forventninger til stort forventningspres og ubekymrede spillere til en flok mænd tynget af frygten for at miste.

Men hvad er der sket? Det modsatte. I stedet for at lade sig kaste af succesens bølge, har Brøndby redet den på enormt overbevisende manér. Endda så langt, at de allerede næste mandag kan skylle i land på den strand, hvor guldet ligger begravet.

Brøndby har været fremragende til at lukke sig inde i en boble, hvor det er præstationerne og de enkelte kampe og resultater, der har betydet noget – frem for det endegyldige mål om mesterskabet. De har tacklet hver eneste kamp med glæde og positivitet, frem for med pres og hvad-nu-hvis-vi-taber-attitude. Det er helt enormt imponerende med tanke på det pres, der trods alt er i en klub af Brøndbys størrelse og med klubbens historik.

De blå-gule spillere har – opmuntret og coachet af cheftræner Alexander Zorniger – vist en mental styrke, jeg ikke troede, de havde i sig. Og Brøndby har som klub formået at smide et åg med 13 år uden et mesterskab og talrige kaotiske perioder med Oscar-sagen som den seneste for bare to år siden.

De to år har klubben og spillerne brugt på  bedst mulig måde. Spillet er fuldstændig forandret, resultaterne er det samme – og mentaliteten ligeså.

Ret skal være ret. Presset går fra stort til massivt de kommende dage. Først på torsdag, når pokaltitlen og den første triumf kan komme i hus. Siden næste mandag, når en sejr over den direkte mesterskabskonkurrent, FC Midtjylland, med al sandsynlighed vil være nok til at sende mesterskabet til vestegnen. Med tanke på den styrke, Brøndby bliver ved med at vise både kvalitativt og mentalt, er det svært at se dem miste hovedet og få gummiben nu. Men intet er selvfølgelig umuligt, og hverken Silkeborg eller FCM skal undervurderes. Det får Brøndby-spillerne heller ikke lov til. Ikke under Alexander Zorniger.

Netop Zorniger og hans mentalitetsændring i Brøndby gør, at denne sæson ikke nødvendigvis bliver en enlig svale, som vi tidligere har set det være tilfældet for eksempelvis AaB og FC Midtjylland, der ikke formåede at følge op på deres respektive mesterskabssæsoner.

Jeg kan bestemt se Brøndby få problemer efter sommerferien. Det er vanskeligt at være en dansk mesterklub med begrænsede midler, når større klubber begynder at byde på profilerne og de europæiske kampe til tider sender Superligaen i anden række. Når FCK og FCM samtidig kommer til at opruste, kan det blive svært at være Brøndby i næste sæson.

Men mentaliteten, Brøndby har vist i dette forår giver løfte om, at de blå-gule kan blive på toppen. Hvis de vel at mærke rammer den i løbet af de kommende dage og uger.