KOMMENTAR

Med mindre en champagne- og konfettiindsmurt William Kvist løfter Europa League-trofæet i Lyon den 16. maj, bliver sæsonen 2017/18 trofæløs for FC København. Så skal vi ikke bare sige, at det bliver den… Hvis jeg tager fejl, giver jeg gerne dét, der på jysk hedder et håndtag fadøl til fansene på både Nedre C og Sektion 12!

Netop disse så succesvante fans må nu se i øjnene, at deres klub og deres hold leverer en sæson til absolut dumpekarakter. End ikke et godt forår og gode præstationer i de kommende storkampe mod Atletico Madrid kan ændre på, at FC København kommer til at præstere en sæson til skraldespanden. Holdet kan stadig nå europæisk fodbold på den anden side af sommerferien, men det rokker ikke ved, at et år uden trofæer, er lig med en fiasko for FC København. Sådan vil det være for en klub, der har alle forudsætninger til at vinde både mesterskab og pokalturnering år efter år.

Søndagens pokalkamp mod Brøndby skulle bruges til at kickstarte FCK 2.0 i denne sæson. Den skulle løfte Løverne ud af tungsindet og sende den gode smag tilbage i munden på både trup og  fans fra forårets start. Det lykkedes ikke. I stedet måtte Ståle Solbakken og hans hold af gamle og nye spillere æde endnu en skuffelse og endnu et nederlag til Brøndby. I øvrigt det tredje i træk.

Vi skriver starten af februar måned, men alligevel er FC Københavns historisk dårlige sæson næsten overstået allerede på nuværende tidspunkt. Resten af sæsonen skal Ståle Solbakken først og fremmest bruge til at opbygge et mandskab, der kan vise sig konkurrencedygtigt i næste sæson. Hvad enten den byder på Europa League-fodbold eller ej.

FCKerne havde håbet, at søndagens pokalkamp skulle være det første skridt ud af mørket. Det blev den ikke. I stedet blev den resultatmæssigt et tilbageskridt. Alligevel synes der at være blå-hvidt lys derude et sted. Hvorfor? Fordi vinterens to store nyindkøb utvivlsomt kan være med til at puste nyt liv i den trætte, slukørede hanløve, som FCK har været de seneste måneder.

Robert Skov ligner en dynamisk gevinst til højrekanten. Den tidligere Silkeborg-spiller giver nye dimensioner til et FCK-spil, som til tider kan virke både langsommeligt og letlæseligt.

Hvis Skov giver én ny dimension til Ståle Solbakken, giver Viktor Fischer to eller tre. Jeg havde store forventninger til, hvad jeg oplever som et af de mest interessante og perspektivrige Superliga-indkøb i mange, mange år. Og Fischers debut skuffede ikke!

Fra første færd ligner landsholdsspilleren en ny kaptajn på broen. Målt på rendyrket naturtalent er Viktor Fischer i min optik en af landets fem bedste fodboldspillere. Han har indtil nu kun vist det i glimt, men potentialet er til at lege med blandt navne som Christian Eriksen, Andreas Christensen og Kasper Dolberg. Og her taler vi altså talent. Ikke hvad spillerne har fået ud af deres talent. For her er der stadig meget at forløse for Viktor Fischer. Derfor er han nu i Superligaen frem for i en af de europæiske storklubber, han for få år siden havde særdeles gode muligheder for at ende i.

Der kan han i teorien stadig ende. Men det er underordnet lige nu. Mere relevant er det, at den tidligere Ajax-stjerne fra første dag ikke bare hæver barren i FC København og i Superligaen rent kvalitativt. Han ser også ud til allerede nu – efter få dage i hovedstaden – at have påtaget sig en lederrolle i  Parken. Mod Brøndby opildnede Fischer FCK-fansene, han gik forrest både fysisk og verbalt – og han tog de fleste dødbolde. Det er de færreste, der gør det under fem døgn efter, de har skrevet under med en ny klub.

Men det gør Fischer – og det ligner en livline for FC København. Man har nu en spiller, der går forrest og samtidig vil være Superligaens bedste spiller, hvis bare han spiller på 90 procent af sin maksimale ydeevne. Måske endda mindre.

Viktor Fischer kan ikke alene føre vildfarne FC København tilbage på de guldbelagte veje, klubben normalt færdes. Men han ligner en fremragende vejviser.