KOMMENTAR
Risikovurdering. Et mindre sexet ord, findes næsten ikke, gør det ? Ikke mindre er det præcis, hvad landstræner Åge Hareide kommer til at bruge de kommende uger på.
Hjemme i lejligheden på Frederiksberg og på kontoret på DBU Alle i Brøndby, skal Hareide gøre op med sig selv, hvor meget han tør gamble med det VM, der nu kun er to-en-halv måned væk. Vover han en mere offensiv indstilling og en større mandskabsmæssig risikovillighed i især de to første kampe, hvor Danmark er favorit? Eller bliver det uden seler – men med livrem, når først Peru og siden Australien forhåbentlig skal en tur over knæet?
Det spørgsmål får afgørende betydning. Både i forhold til, hvilke spillere Hareide smider op på projektoren, når han den 8. maj præsenterer de 23 navne i sin VM-trup. Senere naturligvis, når det første VM-holdkort skal indleveres den 16. juni i den russiske provinsby Saransk. Og i sidste ende formentlig også for, hvilket resultat det danske landshold i slutningen af juni eller starten af juli tager med sig hjem fra VM.
Hvad der er klogest, ved vi først efter VM. Men hvad Hareide vælger, har vi fået en pejling af i løbet af de seneste ni dages landsholdssamling. Det ligner ’safety first’.
For Åge Hareide betyder loyalitet, sikkerhed og sammenhold meget. Loyalitet på den måde, at de marginalspillere, der var med i kvalifikationen til VM også har halvandet ben med til selve slutrunden, sikkerhed i forhold til, at han ofte hellere vælger den defensivt stærkere spiller frem for den offensive – og sammenhold i den henseende, at han på ingen måde vil risikere fremmedelementer i en meget homogen og socialt sammenknyttet trup. Derfor ligner typer som Mike Jensen, Lukas Lerager og enten Jonas Knudsen eller Nicolai Boilesen mere oplagte VM-spillere end umiddelbart mere iøjnefaldende typer som Pierre Emil Højbjerg, Daniel Wass og Riza Durmisi. De to førstnævnte kommer næppe med til Rusland, selv om Hareide har åbnet døren. Imens hænger Durmisi i en tyndere tråd, end jeg nogensinde havde troet, han ville komme til.
Det gør han blandt andet på grund af kampen mod Chile. For venstre back-konkurrenterne Jonas Knudsen og Nicolai Boilesen var opgøret mod de dobbelte sydamerikanske mestre en tur op på Åge Hareides vægt. Den vægt, hvor tallet i displayet afgør, om den første del af sommeren tilbringes i Rusland eller på Rhodos. Og tallet var opmuntrende. De to underdogs gjorde det glimrende mod et hold, der er blandt de absolut bedste, et dansk landshold har mødt de seneste år.
Samme skudsmål – og mere til - skal Lasse Schöne have. Vi snakker så meget om 6er-postionen, William Kvist og Andreas Christensen. Men hvor er Schöne i den debat? Efter opgøret i Aalborg bør Ajax-profilen spøge kraftigt i Hareides tanken henover de kommende uger. Kan han starte kampene mod Australien og/eller Peru? Det er vanskeligt at se argumentet imod.
I det hele taget var nullerten i det nordjyske sportsvand på Åge Hareides marginalspiller-mølle. Han så også gode ting fra spillere som Viktor Fischer og Martin Braithwaite, der efterhånden også kan lugte den russiske rødbedesuppe.
Det er vel egentlig læren fra to ikke videre ophidsende forberedelseskampe. Bredden ser fin ud, og det tydelige omrids af en VM-trup begynder bestemt at tegne sig. Ud over Hareides risikovillighed efterlader det blot ét himmelråbende spørgsmål:
Hvem skal score de danske mål ved VM?
Christian Eriksen skal nok lave et par stykker. Men hvem skal hjælpe Tottenham-stjernen? Det mangler vi i dén grad svar på. Og det samme gør Åge Hareide.
