51-årige Lars Rasmussen blev sidste år slået ned i København.
51-årige Lars Rasmussen blev sidste år slået ned i København.

En aften for fem måneder siden var 23-årige Marko Pogacar på vej hjem med S-toget, da han helt umotiveret blev gennembanket af en fremmed mand. Overfaldet kostede den unge studerende en brækket næse, et par flækkede tænder og et blåt øje. Omtrent samme historie kan Lars Rasmussen berette om, da han i september  på gaden i den lille sjællandske by Halev rendte ind i  to for ham ukendte mænd, der gav den 51-årige it-konsulent  en ordentlig gang tæsk.

Lars Rasmussen og Marko Pogacars eksempler er så langt fra enestående. Som BT i dag kan fortælle, så er antallet af voldsanmeldelser steget kraftigt på ganske få år. Og især i Københan og Aarhus er antallet noget nær eksploderet. Desværre betyder det stigende antal anmeldelser ikke, at fængslerne nu er proppede med voldsmænd. Samtidig med, at antallet af voldsanmeldelser er steget, er procentdelen af sigtede for vold tilsvarende faldet. Tilbage i 2007 var der en sigtelsesprocent tæt på 100 i hele landet, mens det ti år efter kun er 80 procent af anmeldelserne, der ender med en sigtelse for vold. Og i København og Aarhus er det nu under 70 procent af anmeldelserne, der ender med en sigtelse. Det er da også kun gerningsmændene til overfaldet på Lars Rasmussen, der er fundet, mens Marko Pogacars overfaldsmænd aldrig er identificeret.

Det er fuldstændigt afgørende for vores alle sammens tryghedsfølelse, at vi kan køre tog eller gå en tur uden at frygte for at blive slået i jorden. Derfor må det være en absolut topprioritet for politet at finde ressourcerne til at efterforske det stigende antal voldsanmeldelser. Forhåbentligt vil det give mere luft til at stoppe voldsmændene, når flere hold af de nye politikadetter, kan overtage betjentenes bevogtning af grænseovergange og terrormål, og så må og skal sigtelsesprocenten stige igen. Vold er på alle måder uacceptabelt, og det må aldrig bliver normalt at gå rundt i frygt for, hvem man tilfældigt møder på gaden. tnk

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 0 kr.