“UNDSKYLD! Det er 100 pct. og ene og alene mit ansvar. Jeg tager tævene, og de er fortjente. Kritikken er 100 pct. i orden. Det har ganske enkelt ikke været værdigt - og jeg beklager dybt overfor jer alle. Uden forbehold. Jeg bøjer nakken. Jeg har fejlet.”

Sådan skrev Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen, på sin facebook-side.

Undskyldningen faldt efter regeringens mislykkedes forsøg på at hente “historiske skattelettelser”, og den må være en af de mest uforbeholdne af sin art i nyere dansk politisk historie, hvor ordet ‘undskyld’ er mere sjældent end en veganer på en grillbar.

‘Beklagelser’ og ‘ærgerlige situationer’ er der generelt langt flere af end egentlige undskyldninger, når politiske nederlag og bommerter skal kommenteres.

Undskyldningen var på sin vis på sin plads, for vi har været vidner til et mildest talt uskønt forløb, hvor Liberal Alliance endte med at se både komiske og forpjuskede ud, efter at de undervejs i forhandlingsforløbet i tide og utide har meldt ud, at NU kom de snart, de store skattelettelser.

Som det er de fleste bekendt, ville Dansk Folkeparti det imidlertid anderledes, og derfor blev de store skattelettelser aldrig andet end et fatamorgana i horisonten.

Samuelsen og LA får ikke store stil-karakterer for den kunstneriske udførelse undervejs i forløbet, men den politiske ambition, der ligger bag, er ikke noget i vejen med.

Ambitionen om, at danskerne får lov til at beholde flere af de penge, de selv tjener, er vigtig og rigtig. Og derfor er der også grund til at tørre smilet af læben, modtage undskyldningen og komme videre.

Smilet stivner nemlig, når vi kommer i tanke om, at vi i Danmark fortsat må slæbe under et af de aller højeste skattetryk i verden. Det er bestemt ikke noget at grine ad.

jora