De dramatiske forhandlinger om OK18 får nu et efterspil hos politiet. I forbindelse med det lange tovtrækkeri i forligsen mellem arbejdsgivere og fagforeningerne, blev der drypvis givet flere centrale oplysninger til pressen, og det er disse læk, der nu er politianmeldt som brud på tavshedspligten.
Fra Københavns Politi er meldingen, at sagen forventes efterforsket 'forholdsvis hurtigt'. Nu er en så fluffy udtalelse fra ordensmagten jo ikke nogen garanti for, at en afgørelse kommer i dette kalenderår, men sagen bør virkelig ikke få efterforskerne til at kaste alt andet til side. Selvfølgelig skal ingen straffes for, at det lykkedes pressen - her i blandt også BT - at opsnuse centrale oplysninger fra forhandlinger, der immervæk drejede sig om 750.000 danskeres fremtidige arbejdstid og løn.
Tvært imod kan man argumentere for, at den begrænsede mængde information, der kom ud af mørket, var med til at løsne op for forhandlingerne. Da fronterne i forligsen stod mest stejlt overfor hinanden, og alt pegede på en storkonflikt, der som bekendt ville lægge hele landet ned, kom der pludselig i en sen aftentime gennembrud i forhandlingerne, da FOA-boss Dennis Kristensen brød musketereden. Spørgsmålet er om parterne havde givet hinanden nogen indrømmelser, hvis det var lykkedes at holde forhandlingerne hermetisk lukkede, og der dermed ikke var kommet samme pres udefra. Svaret får vi aldrig, men i hvert fald kom der en aftale på plads, da det så sortest ud.
Om tre år når der igen skal forhandles om en ny overenskomst, kan man passende lære at forløbet, og i stedet for drypvise læk fra anonyme, kunne der eksempelvis holdes et officielt pressemøde efter hver forhandlingsdag, hvor pressen kunne få en status samt muligheder for at stille spørgsmål til parterne. Det er i hvertfald svært at se de gode argumenter for, at lækken af oplysninger skadede forhandlingerne. tnk
