Karl Stegger, skuespiller.
Karl Stegger, skuespiller. Foto: Willy Henriksen

Enhver, der har set Karl Stegger give den gas som sort mand svøbt i dyreskind i den danske klassiker Styrmand Karlsen fra 1958, ved, hvor dårlig en idé det kan være at lade en hvid spille sort på film.

Genren, hvor hvide spiller sorte båret frem af magien i en dåse skosværte, kaldes  blackface, og gik af mode og direkte i skammekrogen for mange år siden efter at have været den helt store ting på amerikanske teatre fra ca. 1830 og 100 år frem. Racistisk og krænkende, som det siden blev opfattet og vel egentlig også var.

Men Karl Stegger ville nok stå som en hjort fanget i lyskeglen fra en modkørende bil, hvis han fik at vide, at han krænkede med rollen.

Karl Stegger

En slags afart af blackface er blevet aktuel med den kommende film “Don't worry, he won't get far on foot”, hvor raske og rørige Joaquin Phoenix spiller en mand, der er blevet lam efter en trafikulykke.

Det faktum har afstedkommet krænkede følelser flere steder, for hvis en hvid ikke skal spille en sort, hvorfor skal en skuespiller med fuld førlighed så spille lam? Hvorfor går rollen ikke til en person, der rent faktisk er lam?

Man har lyst til at skræppe op og gøre vrøvl. Man ønsker at råbe fornuft ind i den type krænkede, men man kan ikke. Man opdager, at man står lammet i lyskeglen ved siden af Karl Stegger.

USA-TRUMP/WOMEN

I samme lyskegle og med samme forstenede udtryk står nok forfatter Carsten Jensen.

Han blev så krænket over ansættelsen af Morten Hesseldahl som ny direktør på Gyldendal, at han har forladt forlaget i raseri.

Jensen er holdningsmæssigt uenig med Hesseldahl, som han kalder 'dansk kulturlivs evige vandrepokal' og desuden stempler som 'kronisk inkompetent.' Sådan handler og taler en stor publicist og defensor af den ordentlige tone i debatten. Når han er krænket på et pinligt højt niveau, vel at mærke.

Jonas Rathje

Fastfrosset i lyskeglen står en fjerde person. En af de mest funklende stjerner i denne krænkelsesklummes faste persongalleri; krænkelsesikonet Mary Consolata Namagambe. For nu har hun gjort det igen.

Ikke siden LA-profil og sociolog Henrik Dahl stillede spørgesmålet: 'Hvorfor ser vi ned på folk, der har en god hukommelse?' (hvad ingen vel gør?), har man set en større krænkelsesstråmand end Namagambes nye: 'Hvorfor skal man skamme sig over at have lange kønslæber?' (hvad heller ingen vel bør?).

I et digert krænkelsesevangelium, naturligvis i Politiken, skriver hun blandt andet: 'Jeg kommer fra Danmark, hvor fyldige kønslæber - eller skamlæber som de ofte kaldes på dansk - ikke er velanset eller attrået.'

Jeg anede det ikke, men kan forstå, at der kan komme gode sager ud af at 'trække og hive” i dem, som skulle være en udbredt praksis i Uganda.

thyh

Det er en af den slags dage, hvor man ikke rigtig kan vriste sig fri af lyskeglens hypnose.

Man ville ønske, man kunne sige noget eller gøre noget. Men ak. Der er ikke andet at gøre end at vente. Måske undviger bilen, måske gør den ikke, Jeg ved snart ikke, hvad jeg håber på.

siv

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook