KIF Kolding er truet på livet. Hvis ikke Danmarks mest vindende håndboldklub finder knap halvanden million kroner inden mandag d. 24. september, går klubben konkurs.

Det er den brutale virkelighed, KIF befinder sig i, efter Håndbold Spiller Foreningen i fredags begærede klubben konkurs. Hvis man skal være hård, kan man dog påpege, at det en præstation i sig selv, at der skulle gå så mange år, før KIF Kolding blev sendt på randen af økonomisk knockout.

Det har nemlig i mange år været en velkendt sag i håndboldmiljøet, at KIF Kolding har været økonomisk presset. I det seneste årti har rækken af massive millionunderskud været skræmmende – først som KIF Kolding og siden som KIF Kolding København.

Og den økonomiske dårligdom har sat sit tydelige præg på driften af klubben.

Lars Krogh Jeppesen har opsagt sin stilling i KIF Kolding og stopper med udgangen af denne måned.
Lars Krogh Jeppesen har opsagt sin stilling i KIF Kolding og stopper med udgangen af denne måned. Foto: Claus Fisker
Vis mere

Det var i en årrække helt normalt, at spillernes lønninger ikke kom til tiden. Forsinkelsen kunne dreje sig om dage - eller måneder, når der for alvor var lavvande i kassen.

Ligeledes har spillere efter et skifte væk fra KIF Kolding måttet kæmpe hårdt for at få blandt andet deres feriepenge og bonusser udbetalt.

Alt dette har været accepteret fra spillernes side. Og det kan man jo så egentlig undre sig over. Det er svært at forestille sig mange andre arbejdspladser, hvor den slags var blevet tolereret. Men KIF – og den mangeårige direktør Jens Boesen – er sluppet af sted med det.

Men den slags skulle være fortid, da KIF Kolding i sommer blev rekonstrueret og skulle genfødes som en ny udgave af sit gamle jeg. Væk med ’København’ i klubnavnet, farvel og tak til klubbossen Jens Boesen, hans søn Lasse og den gamle bestyrelse. Goddag til en ny virkelighed med et skrabet spillerbudget og de tidligere spillere Anders Oechsler og Lars Krogh Jeppesen som nye frontfigurer på ledelsesgangene.

Samtidig eftergav kreditorer gæld på 11 millioner kroner, mens der blev tilført ni millioner i en kapitalindsprøjtning, så fundamentet var på plads til at drive klubben på ansvarlig vis fremadrettet.

54 dage senere gik d’herrer Oechsler og Krogh Jeppesen så ind og smed deres opsigelse på bestyrelsesformandens bord. Så skal man ikke være professor for at regne ud, at det står skidt til i KIF Kolding, hvor alt da også tyder på, at de nye ledere har fået et chok over mængden af skeletter i skabene. Og som jeg hører det, er det langtfra sikkert, at dette er det eneste økonomiske krav, der kan blive rejst mod klubben.

KIF Kolding vil blive savnet, hvis klubben går konkurs og tvangsnedrykkes. Ingen tvivl om det. Men det er vigtigt at understrege, at man ene og alene har sig selv at takke for elendigheden.

KIF-folkenes største forhåbninger om en redningskrans må basere sig på det faktum, at en række erhvervsfolk allerede har investeret mange penge i det nye KIF i sommerens rekonstruktion og ikke vil se dem gå til spilde.

Omvendt må de også have betænkeligheder ved at fortsætte med at poste penge i det, der åbenbart er et stort sort hul - som ingen tilsyneladende kender det fulde omfang af.