Hvor er det egentlig vildt, hvad Nicklas Bendtner har opnået.

Den sætning havde jeg ikke troet, at jeg skulle skrive for en uge siden. Og for 10 år siden, da Bendtner som 21-årig havde scoret 10 gange i 31 landskampe og lavede mål i Premier League for Arsenal, havde jeg da også troet på mange flere højdepunkter hos Nicklas Bendtner, end vi har fået at se.

Men dengang vidste jeg ikke, hvad jeg ved i dag. Hvad jeg ved efter at have læst 'Nicklas Bendtner – Begge sider' af Bendtner selv og Rune Skyum-Nielsen.

At Nicklas Bendtner har skabt sin karriere på banen, mens han har levet et liv med store mængder alkohol uden for – som kvartalsdranker helt frem til ankomsten i Rosenborg. Det fortæller han selv helt ærligt i den voldsomt interessante selvbiografi.

Foto: DYLAN MARTINEZ
Vis mere

I en verden, hvor den tre år ældre Cristiano Ronaldo i sin iver efter at blive verdens bedste har prioriteret god søvn, den rigtige mad og afholdt sig fra alkohol, har Nicklas Bendtner… ja, foretrukket det søde liv.

Ikke at jeg fordømmer ham det. Jeg forstår sagtens, at fristelserne kan blive for store.

Min egen livsbuffet er lidt som caféen i en svømmehal. Der er nogle tørre koteletter, lidt våde pommes frites, noget salatbar – og så rammer jeg da også et stykke velhængt oksekød her og der. Men det er stadig bare en svømmehalsbuffet.

Nicklas Bendtners liv er noget lidt andet. Det er penge, piger og prestige. Og jeg er ikke sikker på, at jeg selv ville hænge særligt meget i salatbaren, hvis der altid var bøffer på grillen. Det har der været hos Nicklas Bendtner.

Foto: Giuseppe CACACE
Vis mere

Store, saftige bøffer såsom en månedsløn på 400.000 kroner som 18-årig, en invitation til Caribien af en bloggerpige samt fester med prins Harry og Kate Moss.

I lang tid kostede det ham ikke rigtig noget på banen at leve et skamløst liv uden for, og ingen af Bendtners nærmeste slog bremserne i og bad ham kigge fremad. Der var jo bøffer nok til dem også.

Så hvorfor skulle han stoppe med at drikke sig fuld, feste og erobre nye kvinder, når han stadig var et supertalent i Birmingham, selvom han drak sig ned fire dage om ugen? Han kunne både blæse og have mel i munden.

Sådan fortsatte det bare ikke. Nedturen satte ind efter bilulykken for 10 år siden, og derfra blev der ikke truffet mange rigtige beslutninger af Nicklas Bendtner. Og drukturene blev pludselig mere en flugt fra virkeligheden end et besøg i eventyrland.

Det gik fra Arsenal til Wolfsburg til Nottingham Forest til Rosenborg og nu til FC København med et par midlertidige pitstop hos blandt andre Juventus. Vend karrieren på hovedet, og den havde været perfekt. Men det blev den ikke. Den blev dog stadig mere end godkendt, og den er ikke slut endnu.

Jeg talte for nogle uger siden med agenten til svenske Isaac Kiese Thelin. Angriberen, som ikke fik lov at få den transfer, som Bendtner fik til FC København. Miralem Jaganjac, som agenten hed, ønskede ikke andet end succes for Bendtner, selvom han potentielt kunne stå i vejen for Jaganjacs egen klients fremtid i FCK.

»Mange glemmer, hvor god en spiller Bendtner er. Han er en af de mest succesfulde spillere i Danmark,« lød det fra ham.

Måske har han ret? Det er vel egentlig meget godt gået at være nummer 18 på listen over flest landskampe og manden med syvendeflest landsholdskasser, at have spillet 136 Premier League-kampe og scoret 32 mål. At have scoret otte Champions League-mål i 33 kampe.

Foto: GEORGI LICOVSKI
Vis mere

Jeg var vild med Thomas Gravesen som ung. Han nåede 66 landskampe og var en voldsom succes. Nok fordi hans karriere hele tiden løftede sig et trin op indtil Real Madrid. Nicklas Bendtners gjorde det modsatte.

Nej, det blev ikke til, hvad mange havde troet. Og jeg skal da slet ikke sidde her og påstå, at jeg mener, at Bendtner bare har ramt den lige i røven med sine prioriteringer. Jeg gør bare ikke krav på, at en mand skal leve sit liv på en bestemt måde, fordi han er født med et talent.

Jeg kan kun håbe og efterfølgende glæde mig eller ærgre mig over, hvad det er blevet til.

Men den konkurrence vinder jeg alligevel ikke. For ingen er mere ærgerlig end Bendtner selv.