Man orker næsten ikke mere, vel?

Ikke engang to måneder efter et VM, der til sidst fik blodet til at boble på den gode måde, er vi tilbage på nulpunktet. Ja, endnu længere nede. Senere søndag (kl. 18, red.) skal landsholdsspillerne fortælle DBU, om de vil spille de kommende uges to landskampe. Ellers truer unionen med at udtage andre spillere, der rent faktisk ønsker at spille.

DBU kan ikke nå til enighed med landsholdsspillerne og Spillerforeningen om en ny aftale vedrørende spillernes vilkår og aflønning. Derfor står spillerne lige nu uden en landsholdsaftale tre dage inden sæsonens første landskamp og en uge før landsholdet efter planen åbner det nye Nations League-koncept.

De kampe er nu taget som gidsel og kan ende med aflysning på grund af en konflikt, som burde være undgået. Du kan her læse mere om, hvad konflikten går ud på, og hvad parterne strides om.

Kasper Schmeichel og co. skal inden søndag aften klokken 18 meddele, om de møder op i landsholdslejren eller ej. Vis mere

De to parter har haft masser af tid til at finde fælles fodslag - men i stedet står vi nu for tredje gang på tre år i en både pinlig og potentielt katastrofal situation for dansk landsholdsfodbold. Det er rystende.

Spillerne og DBU kæmper ud fra to vidt forskellige ståsteder og virkelighedsopfattelser. Ligesom de af åbenlyse årsager kæmper for deres egne interesser. Den slags har det med at ende i åbne konflikter og skinger retorik.

Spillernes kommercielle rettigheder i forhold til sponsorerer mm. er denne gang det store stridspunkt. Begge parter vil have så stor en del af kagen som muligt - derfor er de nu i færd med at ødelægge hele køkkenet.

Jeg forstår, at spillerne vil beskytte egne økonomiske interesser og rettigheder. Men jeg forstår også,  at DBU ikke bare kan fraskrive sig retten til at hente kommercielle indtægter på et landshold, der 'tilhører' dem.

Det, jeg ikke forstår, er hvorfor dansk landsholdsfodbold igen-igen skal ende i en situation, som alle taber på. Både DBU, spillerne og de mange danskere, som nu igen skal forbinde landsholdet med konflikter, økonomiske interesser og verbale slåskampe - fremfor det, det burde handle om: Fodbold og fællesskab.

Nu har DBU afbrudt forhandlingerne, så lige nu sidder parterne  - i overført betydning - på hver sin ø. Det virker bizart, når hvert enkelt sekund burde bruges på at finde en løsning.

For en løsning skal der findes. Ender næste søndags kamp mod Wales i en aflysning, kan det få enorme konsekvenser for dansk landsholdsfodbold.

Sidste år slap man billigt, da kvindernes VM-kvalifikationskamp mod Sverige blev aflyst. Men mine kilder beretter, at UEFA hverken kan eller vil tolere endnu et dansk afbud.

Sker det, falder hammeren hårdt - og det vil være helt fortjent. I så fald hører DBU, Danmark og spillerne objektivt set ikke hjemme til det EM, der er målet for de kommende to år.

Der er en potentiel løsning derude et sted. Så find den. Kom ud af hver jeres busk. Nu og inden det er for sent. Dette scenarie er allerede hovedrystende og tåkrummende. Lad det ikke blive værre.

Det er tredje gang på tre år,  Claus Bretton-Meyer og DBU er i åben konflikt med landsholdsspillerne. Vis mere