KOMMENTAR

Den var der lige et par timer eller fire, var den ikke? Den dybt insisterende, hakkende og spøgende tanke: ’Hvad nu hvis?’.

’Hvad nu hvis det danske VM-hold slår Kroatien? Så er Rusland eneste forhindring på vejen mod semifinalen. Og dér er det sikkert Colombia eller England. De er ikke umulige at slå. Så kan Danmark være i en VM-finale!’

Dén indre dialog har mange danskere formentlig haft i timerne mellem klokken 19 og 23 søndag aften. Den drømmende, men med ét ikke kropumulige tanke, hvor Danmark når rigtig langt ved et VM.

Andreas Christensen bør få en endnu mere central rolle på det danske landshold efter VM. Vis mere

Nu blev det ikke sådan. Det var det måske heller ikke blevet alligevel. Men for pokker, det var fantastisk så længe det varede. De fire timer med alt, hvad de indeholdt af tankespind, drama og brændte straffespark indkapsler alt, hvad en VM-slutrunde er og skal være. Lige dér blev der drømt store drømme og slået store brød op.

At de så ikke blev bagt, og den på papiret ’letteste’ vej til en VM-semifinale og finale i mange år ikke blev asfalteret, er helt i orden fortsat at ærgre sig rød og hvid over. Det gør de også på det nu opløste danske VM-hold, hvor ’hvad-nu-hvis-tanken’ i den grad også fik lov at spøge i nogle timer.

Nu er VM slut. Og efter en noget blandet fornøjelse sluttede det danske hold heldigvis af med et godt sidste indtryk. Trods det dramatiske og drønærgerlige straffesparksnederlag.

Vi så ikke det danske hold spille hverken trusser eller boksershorts af nogen under VM. Og ud over de rød-hvide er der næppe mange, der kommer til at savne Kjær, Schmeichel og Eriksen nævneværdigt.

Det ville man gerne have haft, ikke? At Danmark havde været sådan et hold, hvis exit resten af verden havde knebet en tåre over. Men det er ikke på renommeet, det danske landshold går styrket ud af denne slutrunde.

Det gør de til  gengæld andre steder. Det er tydeligt, at Åge Hareides hold har fået bygget en base, som holdet står meget stabilt på. En base af defensiv og mental styrke med en verdensklassemålmand oveni. Og så er der stadig Christian Eriksen. Nu skal der ’bare’ bygges ovenpå med lidt mere af det, der gør et fodboldhold interessant at se på

I 1/8-finalen mod Kroatien turde landstræneren noget. Han turde ryste posen og satse, når der skulle satses. Det håber jeg, han fortsætter med, når det fra nu er EM i 2020 (blandt andet på hjemmebane, red.), det gælder.

Lad os få Andreas Christensen gjort til en endnu mere central figur på dette landshold.  Og lad os ikke mindst få rørt i gryden, dér hvor det kniber allermest. Blandt de forreste.

Yussuf Poulsen synes sikker på sin plads i Åge Hareides startopstilling efter et flot VM. Vis mere

I min optik benyttede Yussuf Poulsen VM til at spille sig ind som klart førstevalg på højrekanten. Til venstre er det bare at krydse fingre for, at Pione Sisto finder sin tidligere form igen. Og så er der problembarnet. Frontangriberen.

Det er nu, Åge Hareide bør satse helhjertet på Kasper Dolberg. Han er fremtidens mand. Det ved vi. Og fremtiden behøver ikke være langt væk. Dolberg har det største talent og det største potentiale af alle danske angribere, og han kan  bryde igennem det glasloft, som eksempelvis Nicolai Jørgensen og Andreas Cornelius slår hovedet imod. Det vil jeg gerne se.

Kasper Dolberg ankommer i Københavns Lufthavn efter VM. (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix) Vis mere

Med få justeringer kan Danmark blive et endog rigtig interessant hold frem mod EM om to år.