Landstræner Åge Hareide er en mand med temperament.

Det har vi set før, og det så vi igen tidligt mandag aften på pressemødet før dagens vigtige opgør i Schweiz.

Hareide hævede egentlig ikke stemmen nævneværdigt, men både ord og øjne sagde det hele. Vi har en landstræner, der er træt af og undrer sig over den manglende kredit, der ofte strømmer hans landshold i møde.

Jeg er vild med, at landstræneren viser temperament og følelser. Det gør han, når han svarer igen på kritik, når han giver en journalist en overhaling i mixed zone - og det gør han, når han peger på Jon Dahl Tomasson som sin oplagte afløser.

 (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Vis mere

Det er ikke kalkuleret, det er ikke gennemtænkt - og det er næppe alle i DBU, der jubler lige højt over det.

Men det er troværdigt, det er engageret - og det bidrager til at give landsholdet lidt af den kant og det nærvær, som skaber debat og bidrager til at give relevans i en tid, hvor landsholdet ikke nødvendigvis topper på popularitetsskalaen. Hareide 'føler' virkelig det danske landshold.

Mandag handlede Hareides udfald om styrken - eller rettere sagt den manglende styrke - hos de modstandere, Danmark har trådt på på vejen mod den ubesejrerede stime på 25 kampe (fraregnet vikarlandsholdets nederlag og straffenederlaget til Kroatien under VM, red.), som både spillerne og Hareide tillægger en vis værdi.

Fra flere sider har det lydt, at landsholdets flotte resultater er kommet på en billig baggrund. Enten mod svage nationer eller mod større nationer, der enten har stillet op med reserver - eller som det var tilfældet med Frankrigs kommende verdensmestre under VM - ikke har haft den store interesse i at ødelægge Danmarks stime uden nederlag. Senest var den tidligere landholdsspiller Stig Tøfting ude med en svada i sin klumme i Ekstra Bladet.

Vis mere

Det fik mandag Hareide til at kalde kritikerne 'dumme'. Hvis de ikke kan se, at Danmark har mødt stærke hold, skal de holde sig fra at skrive noget, lød det fra landstræneren.

Retorikken kan man mene om, hvad man vil. Men debatten og baggrunden er interessant.

Man kan kritiserere landsholdet, Hareide og DBU for mange ting.  For den nu overståede konflikt, for at spille knap så ophidsende fodbold eller for at vælge venskabskampe mod Kosovo og Luxembourg.

Men trods sidstnævnte valg, som der kan og skal stilles spørgsmålstegn ved, mener jeg ikke 'de svage modstandere' hører hjemme på listen.

Vis mere

Det er helt fair at pointere at store, stærke nationer som Tyskland og Frankrig ikke kom med hele styrken, da de mødte Danmark. For det er sandheden. Men som landstræneren pointerer, kan Danmark kun slå de hold, der nu engang er på vejen.

Her er det værd at pointere, at Danmark ikke har tabt til modstandere, som vi enten i dag eller for få år siden ville kalde 'nogenlunde ligeværdige'. Tænk bare på Sverige, Mexico, Tjekkiet og Polen for at nævne en lille håndfuld.

I går spurgte jeg landstræneren, om han ønsker at slå Schweiz endnu mere i aften, så han kan lukke munden på kritikerne.

Det svarede han ikke direkte på. Men min klare fornemmelse er, at svaret er et ret så rungende 'ja'.