Peter Astrup
Peter Astrup Foto: Sarah Christine Nørgaard

Hvis jeg – stik imod min egen personlige overbevisning – skulle argumentere kraftigt for en indskrænkning af ytringsfriheden, så ville jeg aldrig slå på, at fri tale kan krænke diverse religiøse grupper, etniske minoriteter eller homoseksuelle.

Jeg ville holde mig fra at sige, at hvis alle kunne ytre, lige hvad de havde lyst til, så ville en masse mennesker sikkert blive fornærmede.

Den slags argumenter ville jeg overlade til alverdens fascister, kommunister og medlemmer af Hizb ut-Tahrir.

Nej, jeg ville bare lave en stor plakat med et billede af Sebastian Dorset i stedet for.

Peter Astrup

Jeg ville desuden skrive et af standup-komikerens seneste tweets på selvsamme billede. Således skulle der stå:

»Jeg beklager brutaliteten, men Liberal Alliance definerer »velfærd«, nogenlunde som Peter Madsen definerer »begravelse til søs,« som Sebastian Dorset skrev på Twitter sidste fredag.

Udstyret med min plakat ville jeg spørge alle, som jeg mødte på min vej, om ikke verden ville være et bedre sted, hvis alle holdt deres mund med alting, så længe vi bare slap for den slags sludder fra Sebastian Dorset.

Peter Astrup

For hvad formål tjener sådan et tweet? Hvad mener han egentlig?

Som det altid er med tåbelige, værdiladede og retoriske udsagn, så er det vel kun ophavsmanden selv, i dette tilfælde Sebastian Dorset, der egentlig ved, hvad han mener?

Men skulle jeg – med mit begrænsede intellekt – gætte, så er det vel noget i retning af at folkevalgte politikere, der går ind for at skære i overførselsindkomster til 2,1 millioner danskere, er af nogenlunde samme moralske støbning som en person, der skærer arme, ben og hoved af unge kvinders lig. (Peter Madsen nægter i øvrigt at have gjort det).

brok

Hvorfor ellers bringe sammenligningen?

Der er sikkert rigeligt med fremragende argumenter imod Liberal Alliances velfærdspolitik og sikkert lige så mange for. Mon ikke også Sebastian Dorset godt kender nogle af dem?

Det gør han sikkert. Men pyt med det. Sebastian Dorset vil hellere bare kalde modparten for grimme ting og nedsætte et eller andet abstrakt lighedstegn mellem at skære i folks overførselsindkomster og skære deres hoveder af.

Vil du ikke godt lade være med det, Sebastian Dorset? Jeg er så allergisk over for den slags åndelige armod. Jeg nyser straks, jeg tænker på din Twitter-profil. Min næse løber, når du og andre sviner folk til uden brug af saglige argumenter. Hvad enten du og andre kalder folk racister, fupmagere, eller ’trækker nazikortet’.

vaccine

Det er svært at argumentere med folk, der kalder én for et dumt svin, når de ikke rigtig forklarer, hvorfor man er sådan et. Det bliver ikke bedre af, at utallige tankeløse individer, der desværre også har adgang til Twitter, hylder den pointeløse pointe. Det er viral dumhed.

For få uger siden spurgte Lisbeth Zornig også Dansk Folkepartis Søren Espersen om følgende:

»Hvorfor smiler du på dit profilbillede, når du er så gennemført ondt et menneske?«

ATJU! Jeg kan ikke mere…

btnyhed

Jamen altså, hvad skal nogen mennesker dog svare på det?

Det burde være almindelig skik og brug, at når man kritiserer nogen, så gør man brug af saglige argumenter. Du henviser aldrig til nazister, psykopater eller folk, der skærer legemsdele af andre. Det er i sig selv amoralsk at gøre.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook