Peter Astrup, journalist
Peter Astrup, journalist Foto: Sarah Christine Nørgaard

Med regeringens udmelding fredag er der nu flertal for et burkaforbud i Folketinget.

Burkaer er som ulve i Jylland. Hele nationen taler utroligt meget om dem, men kun meget få personer har rent faktisk set dem.

Men hvor jeg godt kan forstå jyske landmænds vrede over, at ulve æder deres husdyr, så har jeg svært ved at forstå det store omfattende behov for et landsdækkende forbud mod burkaer.

BRAZIL-CULTURE/

Lad os lige udrydde misforståelserne med det samme. En burka er ikke et tørklæde eller en af de stykker tøj, som dækker det meste af kroppen bortset fra ansigtet. Dem ser man masser af, hvis man bevæger sig forbi Mjølnerparken eller Nørrebro.

Nej, burkaer og niqabber, som forbuddet også skal omfatte, dækker hele ansigtet. I burkaens tilfælde også øjnene. Dem ser man ikke. Jeg gør i hvert fald ikke.

Men bevares, der er da sikkert nogen, der ynder at iføre sig en burka eller niqab og spankulere rundt i dette totaltransportable inkognito, der kvæler ethvert mandligt begær, som lufttomt rum kvæler ild.

<zx

For nogle måneder siden – i min egenskab af at være journalist på nærværende landsdækkende medie – talte jeg med Dansk Folkepartis Søren Espersen, der vil forbyde burkaer. Han havde lagt et billede op på Twitter af seks kvinder (må man formode) i fuld sort dragt, hvor kun øjnene var synlige. Han skrev:

»Uddrag af Fatimas dagbog: Løb lige ind i nogle gamle veninder. Vi fik lige taget en selfie - og snuppede en caffe latte. Skønt at være fri!«

Niqab

Pointen var naturligvis, at Fatima ikke er fri. Og hvis hun stødte ind i en veninde, så ville de ikke genkende hinanden og slet ikke drikke caffe latte.

Søren Espersen sagde, at kvinder, der påstår, at de frivilligt ifører sig burka, lyver. Han tror dem ikke over en dørtærskel. Han er overbevist om, at kvinderne tvinges ned i deres eget private fængsel.

Den opfattelse deler jeg. Hvem gider også frivilligt iføre sig noget, så man ligner en mellemting mellem en skraldesæk og et cirkustelt?

<zx

Men vi er uenige i, hvorvidt burkaerne skal forbydes. Et forbud vil blot gøre livet sværere for Søren Espersens Fatima.

Hvis vi pludselig forbyder burkaer, kan vi så forvente, at Fatima giver sig til at springe glad rundt på gader og stræder i sin nyvundne emancipation? Vil hun iføre sig en frækkert af en nederdel eller gå på job-shopping? Mon dog.

Fatima bliver i stedet spærret inde derhjemme, hvor jeg i forvejen forestiller mig, at tilværelsen er hård. Det er jo nok ikke i de ressourcestærke indvandrerfamilier, at de sjældne burkaer findes.

astrup

Nej, Fatima må døje med at gå rundt i den triste andelslejlighed og udholde selskabet af sin undertrykkende mand glo på satellit-tv og drikke lavprissodavand dagen lang.

Og hun er skræmmende klar over, at lige så umuligt det er at få ægtemanden op af sofaen, når kommunen kommer med aktiveringsplaner og jobkurser, lige så hurtigt farer han op, hvis hun pludselig står og siger, at nu går hun sgu ned i Netto uden sin burka.

Forbyder vi burkaer, så kommer Fatima aldrig nogle vegne. Går hun ud uden burka, så taber manden al den ære, han mener at gemme på i det overførselsindkomstsfinansierede hjem. Går hun ud med burka, så får hun en bøde. Det ene værre end det andet.

astrup

Hvordan hjælper vi så bedst Fatima?

Vi skal i Danmark være klar til at hjælpe og beskytte de mennesker, som undertrykkes af andre. Det skal vi kunne gøre i selvsamme øjeblik, som Fatima melder sig til det offentlige system og forklarer, at hun frygter for sin egen og sine børns skæbne derhjemme, hvis hun går rundt uden burka.

Men Fatima må også selv søge hjælp for sig selv og sine børns skyld. Vi kan ikke lovgive hende ud af problemerne.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook