Det er en artig overraskelse, at dette transfervindue har budt på så meget aktivitet i den danske superliga.
Vi hørte ikke mange sportschefer/direktører låse dets hasper op med andre bemærkninger, end at de håbede, at det ville blive et stille vindue.
Det har det ikke været, og vi er ikke engang færdige. Den store aktivitet har i udgangspunktet gjort det spændende at betragte.
Det er også værd at minde om, at hvis man lader øjet løbe ned over transferlisterne fra de seneste vintervinduer, så er der ikke tegn på, at vi i kvantitet kommer til at se flere handler. Det er det niveau, de handlede spillere har haft, der har gjort dette vindue særligt.
Der er sagt farvel til mange profiler, og derfor tillader jeg mig også at konstatere, at Superligaen, som den ser ud lige nu, er noget fattigere, end den liga, der for halvanden måned siden gik på jule- og vinterferie.
Jeg kan ikke nå andre konklusioner, når vi begynder igen om en måned uden spillere som Erik Sviatchenko, Daniel Amartey og Bruninho. Det var spillere, der i efteråret ramte et niveau, der berettigede til pladser på efterårets hold. Dertil kan man lægge, at AaB formentlig kommer til at indgå en aftale om salg af topscorer Lukas Spalvis fra sommerferien, og at farverige spillere og potentielle profiler som Nicki Bille og Emil Larsen også forlader ligaen.
Men øv-stemningen kan parkeres der.
For der kunne også fortælles historier om et transfervindue, der afslører en liga i bevægelse og en liga med kvalitet.
Der kunne fortælles en historie om, at der sørme også fastholdes og ankommer spændende i ligaen: Kadlec i Midtjylland, Wilczek i Brøndby og Falk i FCK springer mest i øjnene.
Det er også et sundhedstegn, når Superligaen laver så dygtige spillere som Bruninho, Sviatchenko, Spalvis og Amartey, at salg er helt uundgåelige. I min bog er det yderligere en blåstempling, at de havner - eller er på vej til at havne - i klubber i som Celtic, Leicester og Sporting Lissabon.
Det er også et sundhedstegn og formentlig en del af forklaringen på den store aktivitet, at der stadig er ærgerrighed (og nu også penge) rundt omkring. Der er projekter i mange klubber, som på ingen måde er færdige, og derfor arbejdes der hidsigt med at skabe de trupper, som kan forløse målsætningerne.
Vi har blandt andet set det i FC Nordsjælland, der længe har været billedet på den sunde klub, der ikke satsede på ret meget andet end at være den sunde klub. Man fornemmer antydningen af bare lidt større armbevægelser med Kasper Hjulmand og de nye britiske ejere ,og jeg glæder mig til at se en spiller som Tobias Mikkelsen vende hjem til Superligaen.
Brøndby har overrasket mig i dette vindue ved at gøre så meget, som man har gjort. Det har været sundt at få gjort op med fejlinvesteringerne i Almebäck, Semb Berge og Rashani. Flovheden over, hvor meget man har (fejl)investeret i de tre spillere bør stadig svide derude, men okay nu er plasteret flået af, og man har i Kamil Wilczek hentet en spiller, som jeg indrømmer aldrig at have set spille en hel fodboldkamp, men som jeg konstaterer har været topscorer i den polske liga, og det, synes jeg, dufter af noget. Det gør David Boysen også - det er proven quality fra den næstbedste række.
I OB er Kent Nielsen i gang med at hente spillere til den defensiv, der i perioder af efteråret ikke fandtes. Det er selvsagt en begavet strategi, men jeg savner stadig at se den kvalitetsmålmand, som OB bare ikke har i øjeblikket, og med hvem meget vil begynde. Man er kommet ud af det ulykkelige forhold til Emil Larsen, og Rasmus Falk fandt en ny adresse. Det bliver ikke i dette forår, at vi ser et færdigt OB-hold, men dette transfervindue fortæller os, at der stadig arbejdes på byggepladsen.
AGF er i skrivende stund stadig en stille størrelse, men også her vil der formentlig komme til at ske noget, når Glen Riddersholm kender sine ønsker til truppens sammensætning lidt grundigere.
Esbjerg arbejder aggressivt for ikke at blive den ene nedrykker i en liga, hvor dette virkelig er året, hvor man skal holde sig oppe. Med den nye superligastruktur, der venter efter sommerferien, bliver det aldrig nemmere at undgå nedrykning, end det er i denne sæson, og det bliver aldrig sværere at rykke op igen end efter denne sæson. Det skal man selvfølgelig tage alvorligt.
Mest overrasket er jeg stadig over, at FC Midtjylland ikke har hentet en spiller mere efter salget af Sviatchenko. Der er masser af forsvarstalent i FC Midtjylland, det anerkender jeg, men man kommer til at mangle alle Sviatchenkos egenskaber som førerfigur i klubben. Hvis rygterne om, at Morten Duncan Rasmussen også kan være på vej til at forlade klubben, bliver til virkelighed, kan jeg blive endnu mere bekymret på FCM's vegne, hvis man ikke på transfermarkedet finder en spiller med noget af førerhundens-DNA over sig, og det skal helst være en spiller til forsvaret.
Vi er slet ikke færdige.
Benjamin Munk Lund er sportschef på BT, følg ham på twitter på @munklund
