Hvad nytter det, at der er kommet nogle få ekstra flygtninge i arbejde, hvis der bliver flere områder i vores land, hvor danskerne kommer i mindretal? Hvis andelen af muslimer i Danmark fortsætter med at stige, og dansk kultur og danske værdier trædes under fode, så er svaret naturligvis, at det er tæt på ligegyldigt.

Alligevel skal man høre regeringen, erhvervslivet og deres organisationer samt politisk korrekte debattørtyper på enhver platform, de kan få taletid på, juble højlydt over ethvert mikroskopisk fremskridt på integrationsfronten.

Integrationen er en kæmpesucces, må man forstå. 'Sortseere' som undertegnede har bare ikke opdaget det. Eller måske prøver vi DFere ligefrem at skjule de gode nyheder fra danskerne, fordi vi lever af deres frygt og bekymringer? Sådan lyder budskabet mange steder. Vorherre bevares.

Det bliver med jævne mellemrum fremstillet som en kæmpesejr, at virksomheder ansætter flygtninge via integrations-uddannelsesordningen (IGU). I ved, den hvor virksomhederne kan ansætte til lave lønninger, mens de ansatte flygtninge optjener fuld dagpengeret.

Vil det på sigt få flere flygtninge i arbejde, når dagpengeretten er sikret? Vil det få flere flygtninge til at rejse hjem igen, når de ved, at de i Danmark kan få dagpenge? Det er vist tvivlsomt. Og fik jeg nævnt, at virksomhederne også modtager offentlige tilskud, hvis de har flygtninge på IGU-ordningen? Nå, men det gør de altså.

For nogle måneder siden kunne Børsen glædestrålende bringe en artikel med overskriften 'Flygtninge stormer ind på arbejdsmarkedet', som ukritisk blev videreformidlet af en lang række medier. Baggrunden for artiklen var såmænd blot, at andelen af flygtninge, som er kommet i beskæftigelse inden for de første år i Danmark, var steget fra 28 til 30,2 procent.

Men skulle det være en triumf, eller udtryk for en succes? Man tager sig til hovedet.

Fint, at andelen stiger, men realiteten er jo, at holder man det op imod årtiers massive politiske indsats, så er resultaterne rystende ringe. Så der er altså ingen flygtninge, der stormer ind på arbejdsmarkedet. Og det er til trods for ca. 20 integrationsplaner igennem årene. Reelt burde overskriften være 'Integrationen er en fiasko trods flere års indsats'.

Det forekommer direkte latterligt med sådan en overskrift, som Børsen og andre medier viderebragte, når man samtidig ved, at ikke-vestlig indvandring er en gigantisk underskudsforretning for Danmark og iflg. Finansministeriets seneste opgørelse vil koste mindst 33. milliarder (!) kroner om året hver eneste år i al overskuelig fremtid. Hvis man holder det op imod påstanden om, at det går fremad med integrationen, så tror almindelige mennesker jo, at politikerne, toppen af erhvervslivet og journalisterne kollektivt har mistet forstanden.

Befolkningsfremskrivninger viser derudover, at andelen af muslimer i Danmark vil stige voldsomt, hvis vi ikke gør noget. Der er ingen grund til at formode, at problemerne med parallelsamfund, kriminalitet, islamisk fanatisme etc. er ved at aftage.

Den eneste måde, man for alvor kan få gjort op med parallelsamfundene, er ved at gøre, som DF ønsker og dermed sikre, at der bliver skruet yderligere ned for, hvor mange, der kommer hertil på den ene side og skrue markant op for hjemsendelser af udlændinge, der kun skal have hjælp her i landet, midlertidigt.

Det er den eneste måde, hvorpå vi kan sikre, at Danmark forbliver dansk. Langt færre ind, langt flere ud.

Det politiske ønske om at udråbe integrationen til en succes fungere mest af alt som en stor afledningsmanøvre, så den undrende befolkning ikke får øjnene op for, hvor slemt det faktisk står til.

De overfladiske overskrifter lyder som et trist ekko fra 80erne og 90erne, hvor man troede, at problemerne med muslimsk indvandring på magisk vis forsvandt, hvis man bare lod være med at tale om dem, eller hvis man talte alle de gode eksempler op. Men problemerne forsvandt ikke. De blev større. Problemerne forsvinder heller ikke, hvis vi nu lader som om, at alt er godt. Det er ærligt talt rystende, at vi ikke er kommet videre. Der er brug for nytænkning.

Så jeg siger bare: Velkommen til virkeligheden. Jeg ville ønske, at det gik godt med integrationen. Men det gør det ikke. Desværre.