Alt godt kommer til den, der venter, siger man. Men det passer jo ikke. Systemet straffer i stedet de flinke og tålmodige. Tid er blevet helt afgørende.

Dugen er grøn og lavet af plastic, så den er nem at tørre af. Ler, perler og frugt i skåle står spredt ud på køkkenbordet mellem tuscher og tegninger. Farmor og barnebarn er i gang med at forme en hest.

Så heldig kan bedstemor være, men hverken jeg eller familiens livskloge og aldrende figur har mulighed for at se barnet længere.

Når par går fra hinanden, er det en ufattelig sorg, hvis en forælder obstruerer og smadrer samværet og dermed fratager barnet retten til at knytte tætte og vigtige familiebånd.

Sådan er situationen for mig, min datter og mine forældre.

Klumme - Pierre Bannasch

Trods forsonende møder og FOR meget tålmodighed ved offentlige myndigheder, bliver båndet i stedet langsomt tyndere og tyndere. For det hjælper – stik imod alle forventninger – ikke at vente eller at lytte og nikke forstående, når 'eksperter' kommer med vejledning og gode råd.

Jo længere tid, der går uden kontakt mellem barn og bedsteforælder, des sværere bliver det nemlig at holde fast i forbindelsen. For der er jo gået så mange måneder, at man nu i stedet skal diskutere, hvordan man bedst imødekommer barnets tilknytning til den 'udskammede' del af familien. I mellemtiden kan forbindelsen fra modpartens side klippes fuldstændig, så alle muligheder for dialog med barnet er udtømte.

Bruno

På den grønne dug ligger en hest modelleret af barnets små fingre. Et gyldenbrunt dyr med oprejst hovedet, en solid manke, snude, øjne og ører. Halen strutter af energi. Hovene er sorte. Man har gjort sig umage og lagt timer i værket.

Og timer er netop problemet for godtroende (bedste-) forældre. Mange er simpelthen for rare og naive.

Christina Sederqvist BYLINE

Selvom det er stærkt ubehageligt at skulle indlede en fogedretssag, kan det formentlig meget bedre betale sig for at få tingene sat på plads. En gang for alle. Så hurtigt som muligt. Sådan undgår man en lang række af møder med den såkaldte fagkundskab, hvor udfaldet ender i et notat, som så oven i købet kun indeholder noget af problematikken.

Kan det virkelig passe, at vi skal acceptere et system, der primært giver plads til ét partsindlæg, mens den anden halvdel taber det hele på gulvet, fordi man tror på det gode i mennesker – på dialogen – alt imens timer bliver til måneder og ender med en forlænget spilletid bag forvaltningernes grå bygninger?

En spilletid, der minsandten ender med et kæmpe selvmål!

søe

Med en hurtig afgørelse, der tilsidesætter alle gode intentioner og ønsker om at bevare god takt og tone, kan man i stedet være heldig blot at opleve en kort periode adskilt fra sit barn. Og bedsteforældrene kan stadig hente poser med ler og sørge for frisk frugt, inden glade barnestemmer atter fylder parcelhusets mange rum. Men er det virkelig sådan, det skal foregå? Er det barnets tarv?

På bordet – uden dug – står en hest, falmet i farverne. Et øre er faldet af. Halen er knækket, og hovene er grå af støv. Bag ruden går solen ned. Der er meget længe til forårets komme.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook