Joy Fryd Larsen
Joy Fryd Larsen Foto: Liselotte Sabroe Liselotte Sabro

Som 18-årig tog jeg op til min læge og fik et kram. Det kram reddede mit liv. Men hvorfor er det så svært for samfundet at acceptere, at nogle - især kvinder - går til lægen for at få omsorg frem for medicin?

'Min læge er så god, at jeg aldrig kommer der,' plejer jeg at sige. Og det er sandt. Jeg tager op til Doktor Kristoffersen en gang hvert andet år, får et klem og går igen. Noget jeg aldrig nogensinde har tænkt var underligt indtil tidligere på ugen, hvor krammende læger var til debat på Facebook.

I en statusopdatering skrev radiovært Iben Maria Zeuthen, at hendes læge havde underskrevet med ‘knus’ i et elektronisk svar på hendes onlinehenvendelse.

btnyhed

Langt de fleste var positivt stemte, mens andre fandt den danske knusekultur rædselsfuld. I en kategori for sig var provocateur og radiovært René Fredensborg:

'Hvorfor har kvinder altid et vildt personligt forhold til deres læge? Sådan vi går ud-sammen. Jeg aner ikke engang, hvad min læge hedder. Gad kvinde om kvinder generelt går til læge, fordi man KAN…'

'Min ekskone havde nærmest en hotline til sin læge,' lød det senere om kilden til hans skudsikre viden om samtlige danske kvinders lægevaner.

btnyhed

Jeg ved ikke, hvorfor kvinder altid har et vildt personligt forhold til deres læge. Jeg er tilsyneladende undtagelsen, der bekræfter reglen, for jeg ved heller ikke, hvad min læge hedder. Jo, Doktor Kristoffersen, og jeg kan tage fejl, men jeg går ikke ud fra, at han hedder Doktor til fornavn.

Jeg ved til gengæld, at man ikke går til lægen, fordi man kan. Men fordi man ikke kan. Livet for eksempel. Eller sin kværulerende (eks)mand.

Man kan nok mene, at det er nemt at gå til lægen i tide og utide, men det er sgu også nemt at skide sig selv ihjel, fordi man havde for meget is i maven til at gå til tjek og opdage, at det faktisk slet ikke var is, men kræft, der lå og rumsterede derinde. Jeg skal ikke kunne sige, hvilken af de to modeller, der koster samfundet flest penge, men jeg har da et bud.

btnyhed

Kvinder går ganske rigtigt mere til læge end mænd. Otte gange årligt mod fem. Men rigtigt er det også - i grove tal - at hver gang én kvinde begår selvmord har dobbelt så mange mænd taget samme billet.

Jeg har ved flere lejligheder, især gennem mine teenageår, været ked af livet, hvilket har været forstærket af, at jeg ikke turde søge hjælp, fordi jeg var hunderæd for at misbruge andre menneskers skattekroner (for det er af en eller uforklarlig årsag aldrig ens egne skattekroner, der bliver tæret af, når der er tale om at få hjælp fra det offentlige).

Men jeg er glad for, at jeg alligevel gjorde det, dengang jeg var 18 år gammel. Tog til op til Doktor Kristoffersen, selvom jeg flovede mig over at gøre brug af hans hotline, bare fordi jeg kunne, selvom den jo var der for det samme.

dorset

Det var nemlig hans banken i bordet, hans ‘vi skal ikke finde os i, at sådan en ung skjoldmø som dig skal gå og være ked af det’ og hans stadfæstende kram, der gjorde, at jeg ikke gik direkte hjem under dynen for at begå en form for inaktivt selvmord.

Ikke alle kan lide at drage omsorg via knus. Og ikke alle kan lide at modtage dem. Men til de læger, der gerne vil kramme de patienter, der gerne vil krammes: Gør det. Det redder liv.

 

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook