Halloween er lige rundt om hjørnet. Vi dyrker det dunkle og det uhyggelige og gør det spiseligt på vores egen måde: Familier samles om græskarmonstre, og børn og barnlige sjæle klæder sig ud som hekse, spøgelser eller troldmænd.

I min hverdag møder jeg mange uhyggelige skikkelser – også udenfor Halloween-sæsonen. For de største monstre er ikke dem, man møder på gader og stræder, raslende efter slik.

De værste væsener er dem, der ikke tåler dagens lys, men gemmer sig bag skærmen og agerer som tastaturtrolde. Man behøver ikke bevæge sig ret langt ned i et kommentarspor på et vilkårligt Facebook-opslag, før en internetkriger springer frem som en trold af en æske. Og de er ikke ude efter slik og godter – de er ude på ballade!

Med skældsord, personangreb og polemik står tastaturtroldene klar til at afspore enhver debat. Af og til kan det synes som et klart mål for trolden at føre kommentarsporet så langt væk som muligt fra det oprindelige emne. Andre gange virker personlig hetz og nedværdigelse som drivkraften for internetkrigerne. Og andre tilfælde virker fuldstændig formålsløse og uden retning.



Det er en uhyggelig tendens, som, jeg tror, skræmmer helt almindelige mennesker fra at deltage i debatter på internettet. For hvem har lyst til at kaste sig selv lige i troldenes arme?

Jeg gør det frivilligt og med åbne arme: Når man blander sig og har en holdning til, hvor vores samfund skal bevæge sig hen, står man model til meget.



Hvor ville det bare være rart, hvis vi kunne have politiske debatter og uenigheder på en interessant og konstruktiv måde. Hvis vi kunne udfolde vores uenigheder uden at svine hinanden til. Hvis vi kunne diskutere politisk substans uden personangreb, ville vi nå så meget mere.

Når kalenderen om lidt viser november, og Halloween pakker sammen, har jeg et optimistisk ønske om, at Facebook-troldene kunne følge eksemplet og holde op med at hjemsøge den offentlige debat.