Mit navn er Maria, jeg er 23 år, og jeg er Kristen. Nu tænker du så nok, hvorfor jeg så er iklædt hijab/tørklæde på billedet. Det skal jeg nok vende tilbage til.

Men først et par spørgsmål:

Kære Pia Kjærsgaard, kære Dansk Folkeparti og kære resten af Danmark.

IS

Vi lever i et land, hvor der er religionsfrihed, men den prøver I at tage fra os. I vil have et burkaforbud. Det er fair nok, da vi lever i et land og i et samfund, hvor det at vise din identitet er en vigtig del af hverdagen. Men hvordan kan det provokere jer, at en kvinde bærer tørklæde, som dækker hendes hår? Føler du dig truet af en kvinde, som dækker sit hår? Føler du, hun tager noget fra dig, fordi hun bærer sin hijab?

Jeg har før set folk i debatter begrunde, at der skal være tørklædeforbud på grund af islam, og at religionen og mændene tvinger kvinder til at bære tørklæde. Hmmm. Det, der undrer mig allermest, er om Danmark stadig er et kristent land?

Altså, tørklædet forbindes ofte med islam, men faktisk er det jo også fast del af den kristne tradition. Paulus giver i Bibelen en begrundelse for tørklædet. Han skriver i sit første brev til Korintherne, kapitel 11, at kvinder skal bære tørklæde i kirken. Han skriver, at kvinder bringer skam over deres hoved, hvis de beder med utildækket hoved. De kan lige så godt lade sig kronrage, hvis de ikke har tørklæde på. Men da det netop ifølge Paulus er skamfuldt at være kronraget, så skal de have tørklæde på.

Amena

Det understreger bare, at frygten for tørklæder bunder i fordomme. Folk går så meget op i, at Danmark er et frit land, men friheden er godt nok begrænset, når det gælder en bestemt gruppe mennesker. Det er flovt, at mit land, vores land, har udviklet sig sådan.

Vi bor alle i Danmark. Og debatten er udtryk for manglende respekt for andre mennesker. Og spar mig for kommentarer som:

»Jamen, mændene tvinger kvinderne til at bære tørklæde,« og bla bla. Det er irrelevant og spild af tid. Det handler om at være menneske og respektere, at folk må klæde sig, som de har lyst.

Sigrid Friis Proschowsky BYLINE

Bare fordi dine naboer ikke ligner dig, betyder det ikke, at de er anderledes end dig som mennesker eller er 'unormale'. Tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt har før sagt i en debat, at tørklædet er mærkeligt og fremmed for dansk kultur, fordi vi kæmper for at være frie. Men hvor frit et land er vi egentlig, hvis man vil forbyde tørklæder? Det kaldes jo tvang at bede folk om at tage det af.

Hvad så, når kræftramte bærer tørklæde? Burde det så ikke også være provokerende, mærkeligt og fremmed for dansk kultur? Åbenbart ikke. Det er kun, når det bliver brugt som en religiøs ting, at det provokerer folk.

Lior Foighel

Er det ikke sørgeligt? Det synes jeg i hvert fald.

I 1970'erne kæmpede kvinderne og de såkaldte rødstrømper for deres rettigheder. Men næsten 50 år efter kæmper vi åbenbart stadig.

Jeg vil gerne bede mine nærmeste om at smide deres fordomme om kvinder, der bærer tørklæde, og i stedet møde et menneske som et menneske. Vise forståelse og empati. Der er ikke noget smukkere end religion, og at lade folk dyrke det. Ingen tvinger dig til at bære tørklæde. Derfor bærer jeg tørklæde på billedet. For jeg går ind for religionsfrihed i Danmark.

Annette Heick BYLINE

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook