Der er én tendens, som er vanvittig giftig for Danmark: Vi hiver penge op af vuggen. Og vi smider - sagt med glimt i øjet - penge i graven. Alt for mange mennesker smutter fra arbejdsfællesskabet, fordi de bliver 65 år. Og de ældre koster flere skattekroner end ex-danskere i Panama og Dubai, der snyder i skat.

Imens sparer vi på ungdommen og alt, der giver næring til Danmark.

I daginstitutionerne skal én pædagog være alene med flere børn, end han kan tælle på fingrene. På erhvervsskolerne får unge stukket slidt udstyr i hånden. På gymnasierne fyrer man tusindvis af lærere. Vi studerende får nogle sted ned til seks undervisningstimer om ugen.

Mens raske ældre synker sammen i kolonihaven, bruger man vores uddannelser som en brønd, der kan fiskes penge op af. I bunden af brønden ligger de unge, som kommer fra hjem uden bøger og har ondt i livet.

»Men de ældre vil jo ikke arbejde,« siger du nu. Forkert, siger jeg. Fire ud af fem ønsker at have en tilknytning til arbejdsmarkedet, efter de har nået pensionsalderen. Mange vil gerne være på deltid, men bliver stoppet af beton-bureaukrati. Det viser en undersøgelse fra PFA Pension. Det er årtiers mysterium: Vi sparer på unge for at donere penge til ældre, der hellere vil arbejde. Læs den sætning igen.

Og vi kan tjene styrtende til ungdommen, hvis vi får de ældre i arbejde. De generationer, der går på pension lige nu, er enorme. Det er grunden til, at vi knap nok har råd til andet. James Vaupel, professor i demografi ved Syddansk Universitet, har regnet på tallene. Hvis vi fordoblede antallet af 60-74-årige, der var i arbejde, kunne vi sænke arbejdsugen fra 37 til 33 timer. Eller vi kunne investere et fuldstændig vanvittigt beløb i ungdommen.

Personligt savner jeg flere ældre i mit liv. Vi lever i en tid, hvor unge skifter jobs og venner ud som underbukser. Hvor vi spotter titler og Tinder-potentiale i hinanden. Hvor vi buldrer løs som tomme tønder.

Jeg har oplevet, at mennesker, der er 65+ typisk er mere urokkelige og pålidelige. De giver ikke en fuck for det, som er ligegyldigt. Det kunne vi unge lære af.

Selvfølgelig skal en 65-årig ikke arbejde, hvis hendes ryg er smadret som LAs troværdighed. Jeg tvinger ingen.

Men vi kunne jo stoppe med at tage folkepensionen fra folk, der tager et deltidsjob. Vi kunne give en bonus til arbejdsgivere, der hyrer de +65-årige. Vi kunne give vores gamle kolleger en krammer så lang tid, at de aldrig slap væk.

På den måde kunne vi kaste et kolossalt beløb i alt, der blomstrer og sparket landet fremad. Vores folkeskoler, vores uddannelser, vores vuggestuer. Især vuggestuerne!

Det er i de første 1.000 dage, at vi risikerer at tabe børnene på gulvet. Slut. Punktum. Det viser forskning fra nobelpristageren James Heckman. Det pisser mig af, at børn alligevel går ud af børnehaven, uden at de har styr på motorikken eller taler dansk.

Hvorfor ikke hellere hyre nogle ældre til at passe på børnene? Win-win!

Pointen er simpel: Vi skal vende en giftig tendens. Vi må hive pengene op af graven og smide dem i vuggen!