De danske unge er forkælede. Vi får hele vores uddannelsesforløb betalt af staten, og så får vi tilmed penge for at studere oveni hatten.

Det er ikke blot nogle småpenge – det er faktisk verdens højeste SU. Den burde de unge være meget mere taknemmelige for, men sandheden er en helt anden.

Der har tidligere været snak om at omlægge SU-systemet fuldstændig til et lånebaseret system. Venstrefløjen prøver hele tiden at sige, at det vil føre til den sociale massegrav, men de har intet belæg for det.

Norge gjorde det i 2002, og det har ikke svækket den sociale mobilitet. Det vil være mærkeligt at tro, at Danmark ville være et særtilfælde, hvor de danske unge agerer helt anderledes end vores norske broderfolk.

Jeg holder selv sabbatår efter at være gået ud af gymnasiet i sommer, men jeg er træt af, at vi studerende altid skal fremstilles som nogle svage borgere, der hele tiden har brug for støtte. Det har vi ikke. Vi er nogle af de mest ressourcestærke mennesker, og flere af os har udsigt til en god løn på sigt.

Det sidste års tid på gymnasiet fik jeg sammen med alle mine andre venner SU.

Vi boede hjemme i velfungerende hjem, hvor der ikke manglede mad på bordet. Var ens forældre skilt, flyttede man sin adresse over til den forælder med lavest indkomst, så man kunne få mere i SU.

Har man i sinde at fortsætte med at give SU til hjemmeboende unge, så kan man lige så godt sige sandheden og omdøbe navnet til ’Statens Alkoholstøtte’.

Det er nemlig, hvad det er. Pengene bliver ikke brugt på ekstra studiebøger, undervisning eller andet studierelevant. For rigtig mange af de unges vedkommende bliver pengene brugt i byen, og fred være med det.

Det er ikke dem, der har lavet reglerne sådan. Det er politikerne, og de har fejlet. Naturligvis findes der udsatte unge, der skal have hjælp, og de skal have ordentlig hjælp.

Netop derfor gør man også dem en bjørnetjeneste, når man blot giver penge ud til højre og venstre i stedet for rent faktisk at målrette hjælpen til dem, der har behov for det.

Studenter- og elevorganisationerne bliver ved med at kræve mere til alt og alle, samtidig med der er blevet skåret på ungdomsuddannelserne.

Her ville man måske tro, at de så ville gå konstruktivt til værks for at prøve at finde en løsning til gavn for de studerende, men nej.

Krævementaliteten er et kæmpe problem, fordi folk tror, at de har ret til en masse forskellige ting, men det har de ikke.

Det er ikke nogen menneskerettighed at få penge af staten.