Af Mathias Bach, formand for De Danske Folkekoleelever, 16 år, Næstved

De længere skoledage har efter folkeskolereformen udviklet sig til et børnecirkus.

Man løser ikke et problem ved at gøre et problem større, end det allerede er – heller ikke på folkeskoleområdet. Ikke engang før folkeskolereformen var skoledagens indhold altid noget at råbe hurra for, og problemet blev kun større, da man indførte længere skoledage.

I oktober 2016 viste nye undersøgelser fra Det Nationale Forskningscenter (SFI), at 82 procent af folkeskoleeleverne synes, at skoledagene er for lange. Det gør de på baggrund af, at skoledagens indhold og variation ikke er acceptabelt – og lad os nu holde fast i undersøgelserne om de lange skoledage. Før skolereformens indførelse i folkeskolen blev de lange skoledage nemlig kritiseret for at være 'ødelæggende’ for børnenes fritids- og foreningsliv.

Med den omstridte folkeskolereform fulgte lektiecafé og understøttende undervisning. Den frivillige lektiecafé var en gave for folkeskolen. Det var der, man kunne gå hen, hvis man havde brug for hjælp til sine lektier.

Den obligatoriske lektiecafé trådte i kraft efter et år. Den var altødelæggende og blev af eleverne anset for at være en ny form for opdragelsesanstalt, fængsel og et børnecirkus. Med kun fem lærere til rådighed for 70 elever var den tvungne lektiecafé en fiasko for folkeskolen, og derfra begyndte staten at ødelægge folkeskolen yderligere.

‘’De giver dem lektier for, at de skal danse’’
Børnecirkus – det er, hvad folkeskolen er blevet efter folkeskolereformens indtog. Konsekvensen af det nye fænomen er blevet, at forældrene begynder at sende deres børn på privat- og friskoler.

Hvis vi en dag i fremtiden skal kunne have folkeskolen som et førstevalg for forældrene, så kræver det en tilkendegivelse fra de ansvarlige. I 37 kommuner i hele landet har man gjort det tilladt lave en dispensation fra de lange skoledage. Alligevel giver Undervisningsministeriet ingen form for dispensation til en tredjedel af landets kommuner.

Løsningen på en forkastelig folkeskole må være at give ansvaret tilbage til skolerne ude i kommunerne. Den kommunale overadministration og bedrevidenhed må vi gøre op med. Skolernes bestyrelse er bedst til at tilrettelægge deres undervisning for den enkelte skole.

Eleverne i folkeskolen lærer hver dag om demokratiet – men de skal også kunne mærke det. Lyt til dem!