Jeg er ikke kendt for at være den store litterat, men jeg har dog fået læst George Orwells værk '1984'.

Den er skrevet i 1948, udgivet i 1949 og er mest kendt for sin beskrivelse af fremtidens overvågning og statens brutale indgreb i individets rettigheder.

Da bogen udkom, var den vild science fiction. Det var så langt ude, at George Orwell nærmest måtte være syg i hovedet med sin forskruede tankegang. Men oh Lord, har virkeligheden indhentet fantasien.

Den magt, der er givet Socialdemokratiet med resten af Folketingets uendelige generøsitet, ville ikke bare få George Orwell til at vende sig i graven, men nærmere rotere i høj fart, hvis han vidste, at det offentlige nu kan bestemme, hvorvidt du må ryge – i din egen have.
Lyder det uvirkeligt? Måske. Men nu har en række kommuner lavet noget så emsigt som 'røgfri arbejdstid' – og ikke bare 'røgfri arbejdsplads', for det ville jo betyde, at de små rygersvin alligevel kunne stikke en smøg i kæften i fx deres tisse- eller frokostpause. Og røgfri arbejdstid er altså røgfri arbejdsTID.

Man kunne måske minimalt forstå logikken, hvis det drejede sig om, at rygning kostede for meget tid. En smøg tager vel seks-syv minutter, og en tur op og ned ad de kommunale trapper eller hen ad de linoleumsbelagte gulve tager vel også en fem stykker. Men det, leger man altså, ikke har noget med sagen at gøre. Nej, det handler om sundhed!

»For Gentofte Kommune er formålet med røgfri arbejdstid at skabe en røgfri generation af unge mennesker og sikre medarbejdernes sundhed,« forklarer Helene Rasmussen, som er direktør for Gentofte Kommunes social- og sundhedsforvaltning, til Magisterbladet.

Men jeg forstår altså ikke, hvorfor kommunen er så besat af andre folks sundhed og den evigt forlængede alderdom.

For det første kan kommunerne jo ikke håndtere alle de gamle og lader dem alligevel sejle i egen afføring, og hvad kommer det egentlig kommunen ved, hvad andre mennesker nyder? Må man så heller ikke spise fedtemadder til frokost i hverdagene, og skal ansatte kræves kontrolvejet? Hvad med kræftfremkaldende E-numre i fødevarer?

Ville det ikke være federe, om kommunen koncentrerede sig om at sørge for det, der rent faktisk er brug for? Bleer til de gamle. Normeringer til børn. Hjælpemidler til handicappede.

»Jamen, det er faktisk ret dyrt at behandle kræftpatienter,« vil nogen argumentere. Men jeg lægger mere end halvdelen af min indtægt til staten for netop at blive behandlet i ligestillingens navn.

Ellers fri mig og stik mig muligheden for en privat forsikring.

-------------------------
Jeg blev næsten helt varm om hjertet, da jeg læste, at Lars Løkke Rasmussen ikke havde svaret entydigt klart på, om han vil stifte et nyt parti. Guderne skal vide, at der er så rigeligt af dem på begge fløje, og det vil nok ikke gøre blå blok noget som helst godt, at endnu et kommer til.

Men hvem havde troet, at man ville savne Lars Løkke så meget, som jeg i hvert fald gør?

Jeg er ikke halvt så bange for corona, som jeg er for Socialdemokratiet, så Lars skal bydes varmt velkommen, hvis han føler for det. Ellers tager jeg sgu en tur til Færøerne med ham og Solrun med deres nye rejsebureau!

-------------------------
Jeg blev næsten misundelig, da jeg læste om den amerikanske kvinde fra Texas, der med stolthed var blevet optaget i Guiness Rekordbog med sine lange ben, der målte hele 1 meter og 35 centimeter.

Det er sølle 30 centimeter kortere end hele min krop fra hoved til tå. Måske endda kun 28, da man jo siges at falde sammen med alderen.

Da jeg var lille, forsøgte min bror og jeg også at blive optaget i den store bog med alle mulige tossede rekorder, men måske jeg rent faktisk har en chance til næste år med måske verdens længste bryster. Det er da et forsøg værd.

------------------------
Jeg blev helt træt i ansigtet, da jeg så den finske statsminister, Sanna Marins, Instagram-konto. Der lå et smukt billede af den i øvrigt også meget smukke kvinde – men uha, hun var nedringet!

Hun havde formastet sig til at iføre sig en blazer, hvor man kan ane kavalergangen. Og det må kvinder åbenbart ikke. Slet ikke en statsminister. Hun skal bare være en mand! Færdig! Ikke til diskussion.

Hun kan til nød være kønsløs, men ve den kvinde, der står ved både at være kvinde, selvsikker og have magt. No way! Så skal hun udskammes som useriøs, løs på tråden, sende forkerte signaler – og aldrig sammenlignes med andet end en dum tøjte. Suk.