Står du og overvejer at skifte til elbil, så kan det være, at du skal kigge med her.

I hvert fald lancerer Toyota nu et nyt finansieringstilbud på den japanske gigants model bZ4X. Det oplyser Toyota over for B.T.

Tilbuddet indebærer, at danske forbrugere i de næste to måneder kan finansiere bilen – som koster fra 329.990 kroner – med nul procent i rente.

Det giver ifølge Toyota selv en månedlig ydelse fra 2.842 kroner i otte år, hvis man selv lægger 20 procent i udbetaling.

Toyota fastholder samtidig med renten på nul procent sit koncept om tilbagekøbsgaranti efter fem år på minimum indfrielsesbeløbet på billånet.

Det betyder, at man efter fem år altså altid vil kunne sælge sin elbil til Toyota for minimum det, man skylder i sit billån på det givne tidspunkt.

»Bilmarkedet er noget omskifteligt, men med vores tilbagekøbsgaranti efter fem år forsøger vi at give Toyota-bilejere en ekstra økonomisk tryghed i ejerskabet. Det er derfor et særdeles interessant alternativ til privatleasing,« siger pressechef, Anders Tystrup, fra Toyota Danmark.

Toyota bZ4X er i de seneste salgstal placeret som nummer 10 blandt elbilmodeller i Danmark med et salg omkring 1.500 i 2024 indtil videre.

Hos FDM mener forbrugerøkonom, Ilyas Dogru, at Toyota rammer noget 'helt rigtigt'.

»Danskerne bekymrer sig om elbilernes høje priser, og her kommer så et tilbud, som gør det markant billigere at eje en elbil,« siger Ilyas Dogru.

»Vi ved fra vores undersøgelser, at renten på elbillån i bedste fald er mellem tre og fire procent,« tilføjer han.

Ilyas Dogru konstaterer samtidig, at mange danskere er bekymret for de værditab, de kan se frem til på deres nye elbiler.

»Toyotas tilbagekøbsgaranti vil givetvis også hjælpe på bekymringer i den boldgade,« siger han.

Vil det give et øget salg for Toyota?

»Om det hjælper på salget, er svært at vurdere,« siger Ilyas Dogru.

»Men vi ved, at Toyota tidligere har lavet en lignende kampagne, og den havde ikke nævneværdig succes. Nu er segmentet med bZ4X bare endnu mere konkurrencepræget end nogensinde,« konstaterer han.

Thomas Castberg giver sit - måske overraskende - syn på bake-off-koncepter i danske supermarkeder i B.T.s Spar Kassen. Derudover reagerer B.T.s madekspert på historie om en speciel måde at tilberede jomfruhummer. Og så kommer han med en meget nem lille efterårsopskrift.

Lyt hos Apple Podcast, Spotify eller ved at klikke play herunder.

Spar kassen

Dagens episode er sponseret af MineTilbud. Med MineTilbud app’en får du et samlet overblik over alle tilbudsaviser inden for dagligvarer, hus og have, bolig og indretning og elektronik. Hent Minetilbud app’en nu og sammenlign priser og udvalg på tværs af butikker og brands, så du nemt kan spotte det gode tilbud, planlægge dine indkøb. B.T.s madekspert Thomas Castberg har et - måske - overraskende syn på bake-off-koncepterne i danske supermarkeder. Derudover reagerer han på historie om en speciel måde at tilberede jomfruhummere, og så kommer han med gode tips til mellemmåltider, som børn kan spise og selv lave, når de kommer hjem fra skole. Og til sidst har han også en rigtig simpel opskrift med. Vært: Peter Schulz Gæst: Thomas Castberg, kreativ direktør i Skagen Group og madekspert på B.T. Producer: Kasper Riising Programansvarlig: Niels Philip Kjeldsen, journalistisk chef på B.T.