Det hæderkronede svenske bilmærke er nu omsider blevet lagt i graven.

Faldende salgstal. Skiftende ejere. Konkurser og senest en strid om rettigheder. Den sidste bil med Saabs kendte logo på fronten har officielt forladt samlebåndet på fabrikken i Trollhättan nord for Göteborg, hvor den første model rullede ud i 1948.

»Det er virkelig trist. Men det kommer jo ikke som nogen overraskelse. Desværre,« lyder det fra Anders Pedersen med et stille suk og trækker på skuldrene. Det gør ondt på den 52-årige automekaniker og Saab-entusiast, som blandt ligesindede er kendt som ’Auto-Anders’ i hjembyen Lynge i Nordsjælland.

Saab-nørd om en hals

Den garvede mekaniker er Saab-mand helt ud til fingerspidserne, og han er manden, man ringer til, når bilen med den røde grif på kølerhjelmen skal fikses. Kærligheden til de svenske biler begyndte tilbage i 1981, da Anders Pedersen stod i lære på et Saabværksted i Birkerød. Siden da har han oprettet eget værksted lidt længere nordpå, i Lynge, hvor det næsten udelukkende er Saab-modeller, der skrues på.

Men fremover må Anders Petersen affinde sig med at udføre reparationer på allerede eksisterende modeller.

Efter en konkurs i 2011 blev bilmærket året efter solgt til elbilkonsortiet NEVS (National Electric Vehicle Sweden), der trods navnet er kinesisk ejet. Men et mislykket forsøg på at sikre sig rettighederne til at bruge navnet Saab betyder nu, at kommende modeller i stedet bliver lanceret under navnet NEVS. Og dermed er det historiske brand Saab officielt skrottet.

»Men Saab-ejere skal jo stadig have repareret deres biler, og så kommer jeg nok til at skulle arbejde med elbiler i fremtiden,« lyder det optimistisk fra Anders Pedersen, der velvilligt viser sine private eksemplarer frem.

Sjæl og stål i ét

For som enhver ægte bilentusiast er Anders Pedersen naturligvis selv ejer af adskillige historiske modeller. Han fjerner omhyggeligt et stort dækken, hvor blandt andet en rød Saab 96 fra 1962 kommet til syne.

»Sjælen i en 96’er, den er altså svær at slå,« lyder det stolt. »Der er ikke noget blærerøv over den. Men når jeg kører i den, får jeg altid mange blikke, og folk kommer altid hen og giver komplimenter. Mange, især fra min egen generation, kan jo huske den fra deres barndom. Det er en virkelig smuk bil,« siger Anders Pedersen.

Passionen lever videre i bedste velgående.