Elbilen Cupra Born har fået et iøjnefaldende prishug på alle modeller. Se alle de nye priser længere nede i artiklen.
Der er tale om nedsættelser på mellem 40.000 og 60.000 kroner.
Sådan skriver elbilmagasinet Input, der videre noterer sig, at den dyreste og største model nu faktisk er billigere, end den mindste var tidligere.
Her lyder det, at der er tale om et »ret markant« tiltag.

Også Bilmagasinet har bemærket, hvad der er sket med Cupra Born-serien.
Her kaldes det for »et ordentligt prisfald«.
Som lovet de nye priser på Cupra Born-modellerne:
Cupra Born: 269.990 kroner – nedsat med 50.980 kroner. Rækkevidde for en opladning: 423 kilometer.
Cupra Born Emocion: 279.990 kroner – nedsat med 60.660 kroner. Rækkevidde på 422 kilometer.
Cupra Born Pasión: 309.990 kroner – nedsat med 40.100 kroner. Rækkevidde på 548 kilometer.
Importøren siger til Jyllands-Posten, at er permanente prisfald og altså ikke et udtryk for en slags knaldtilbud eller en midlertidig kampagne.
Til mediet konstaterer markedsanalytiker Jan Lang fra Bilbasen, at er »offensivt og nødvendigt«, fordi bilmærket har været lidt glemt.
»Cupra lægger nu pres på konkurrenterne fra blandt andet Opel og Peugeot og den nye Volvo EX30 med den lave pris,« mener til mediet.
Det er Seat, der producerer Cupra Born. Det spanske bilmærke er ejet af Volkswagen.
