Hvem har ikke drømt om at køre rundt i dyre, flotte og hurtige biler?

Ofte kniber det dog med økonomien, og drømmen at at køre i en smart bil af små snoede veje med blæst i håret må oftest blive ved tanken.

Nu er det dog muligt at låne sig til de dyre biler og dermed spare de mange millioner, som en Ferrari, Aston Martin eller Lamborghini koster.

Club Supercar blev i april lanceret i Danmark, og med et medlemsskab kan man låne de prestigefyldte biler uden at skulle betale for forsikring, afgifter og vedligeholdelse.

Medlemsskabet er dog også et dybt tag i lommen, for det koster 250.000 kr. om året at være en del af Club Supercar.

Når man har betalt det høje beløb får man et antal point, som man kan leje biler for. Der er flere kategorier af biler.

- Du bestemmer suverænt, hvordan du bruger og fordeler dine point, men i gennemsnit er der nok point til, at du kan få 30 til 40 dage om året bag rattet i en superbil efter eget valg, står der på hjemmesiden for Club Supercar.