Selv om amerikanerne er kriseramte, kan NAIAS - North American International Auto Show - fremvise flere gode og grønne nyheder, som bilinteresserede europæere bør kigge med på.

Selv om amerikanerne er kriseramte, kan NAIAS - North American International Auto Show - fremvise flere gode og grønne nyheder, som bilinteresserede europæere bør kigge med på.

Grønne bil-fantasier fra Detroit

1. Honda Insight i den amerikanske udgave.
I løbet af foråret står den europæiske billig-hybrid hos forhandlerne i Danmark; prisen ventes at holde sig under 300.000 kroner. Insight er umiskendeligt Honda indtil bagdørene, hvor faconen begynder at ligne den japanske kusine, Toyota Prius.

Bagagerumspladsen er ikke prangende, og normalthøje bagsædepassagerer støder hovederne på loftet. Den firecylindrede benzinmotor i Insight er på 1,3 liter, gearskiftet er trinløst, og den 14 hestes elmotor oplades af benzinmotoren og den energi, der opstår ved nedbremsning. Insight kører 22,7 km/l; spørgsmålet er, om det er nok, når man efterhånden kan få lige så rummelige dieselbiler, der også kører ganske langt på literen.

Instrumenteringen i Insight er delvist inspireret af Honda Civic. Samlekvaliteten virker ok, men visse steder er instrumentbordet præget af meget hård plastik. I panelet oplyses føreren om kørestilen; er den ikke miljøvenlig nok, får han det at vide.

Grønne bil-fantasier fra Detroit

2. Audi - firepersoners stor-coupé.
Stor bil og coupé er åbenbart moderne. I fjor kom Passat CC, BMW rumler med planer om en coupé på basis af 5-serien, Mercedes har CLS, Porsche har næsten Panamera, og søndag afslørede Audi deres store sportback, der kunne få navnet A7.

Fire personer er der sikkerhedsseler til, længden er 493 cm, bredden 193 cm, og trods den skrå bagrude sluger bagagerummet 500 liter. Det særlige Audi-dna med LED-forlygter går naturligvis igen i A7; med 3,0 liters V6-diesel accelerer den store coupé fra 0 til 100 km/t på mindre end syv sekunder, og topfarten er 245 km/t. Gennemsnitsforbruget garanteres til 16,9 km/l. Produktionsstart formentlig i 2010.

Grønne bil-fantasier fra Detroit

3. VW - Blåt.
VW Concept Blue Sport er en formskøn roadster fra Wolfsburg, der med 180 hestes dieselmotor (!) kan gøre enhver i godt humør.

Motoren er placeret centralt i bilen, godt for køreegenskaberne, forbruget er på hele 23,3 km/l, godt for tegnebogen og miljøet. Taget er af den ”rigtige” cabriolet-slags, det vil sige af stof. Om Blue Sport bliver til noget, er endnu usikkert.

Siddebrønd. De to personer i VW Concept Blue Sport kan blandt andet kigge på klimaanlægget, der lige som vandhaner bruger blå og rød for at angive temperatur. Drej den ene vej, og det indirekte lys i kontakten bliver rødt, drej den anden vej, og lyset bliver blåt.

Grønne bil-fantasier fra Detroit

4. Legalt.
Den kommende Subaru Legacy, som godt nok kun kaldes en koncept-model, er klart større end den nuværende. Målene siger 480 cm i længden og 182 i bredden.

Under hjelmen ligger en sekscylindret boxermotor - naturligvis - og ifølge oplysningerne i Detroit er der håb om, at Subaru præsenterer Legacy med en sekscylindret boxerdiesel, når den senere i år vises på biludstillingen i Frankfurt.