Forza Italia
Alfa Romeo 159 er skabt af mesterdesigner Giugiaro, og siden dens fødsel som 156 har den været et af de smukkeste og mest veldrejede eksempler på dét, som italienerne er så gode til.
Men problemet for Alfa 159 har været, at den gamle 2,2 liters sugemotor var fra Opel, og den 3,2 liters traktor-V6er fra australske Holden.
Det holder ikke i en vaskeægte Alfa, og for ligesom at markere, at man nu gør noget alvorligt ved det, genoplives betegnelsen 1750, der henviser til ikke mindst den legendariske 1750 GT Veloce.
Masser af kraft
Resultatet er en overbevisende firecylindret 1,75 liters benzinmotor. 1750 TBi erstatter begge førnævnte motorer, distancerer med sine 200 heste 2,2eren med adskillige længder og kører længere på literen. Mere kan man næsten ikke ønske sig.
Det skulle da lige være lidt mere lyd. Motoren har masser af kraft, men det er ikke lykkedes at genoplive Alfa-lyden i den nye 1750er Turbo Benzina.
Den knastørre turbolyd akkompagneres blot af et enkelt turbofløjt i ny og næ, og man må næsten håbe, at Alfa-tifosi med den rette sportsudstødning er i stand til at trylle lyden tilbage.
159erens hjemmebane er først og fremmest autostradaen, eller blot en dansk landevej. Hér udmærker den sig ved at være retningsstabil, støjsvag og behageligt affjedret. Men den italienske sjæl stikker hovedet frem, når der serveres en håndfuld snævre sving: Styretøjet er kontant, den 6-trins gearkasse er meget præcis, og trods en ganske høj vægt dykker 159eren villigt ind i kurverne.
Sidder meget højt
Problemet fra 156eren - at føreren sidder meget højt - er ikke helt elimineret med 159eren, og det er ikke særlig sportsligt. Samtidig vil familier ærgre sig over, at bagsædet er mere velegnet til bambini end til forvoksede danske teenagere, og at bagagerummet er blandt de mindste for biler i denne størrelse.
