ARKIVFOTO.
ARKIVFOTO. Foto: JULIAN STRATENSCHULTE

Skal du ud at investere i en ny bil, så kan det være en god idé at nærstudere slutsedlen en ekstra gang, før du skriver under.

Mange slutsedler indeholder nemlig et vilkår, som giver bilforhandlere ret til at hæve den aftalte pris, efter handlen er indgået. Det skriver Finans.

Ifølge FDM (Forenede Danske Motorejere) ser foreningen ofte slutsedler, hvor det er angivet, at forhandleren efterfølgende kan sætte prisen op, hvis bilens listepris er steget inden levering.

»Men den går ikke. For ukritiske forbrugere kan det betyde, at de kommer til at betale mere for deres nye bil, end de havde behøvet,« siger advokat i FDM, Casper Schad, til Finans og forklarer, at det er ulovligt at gøre.

At det skulle være ulovligt er AutoBranchen Danmark, der repræsenterer omkring 1.200 bilforhandlere og bilværksteder, dog ikke enig i. Alligevel har organisationen besluttet sig for at fjerne det fra sine slutsedler, forklarer advokat ved AutoBranchen Danmark, Lars Ellegaard, til Finans.

Ifølge Lars Ellegaard er det forskelligt, hvilke slutsedler organisationens medlemmer benytter sig af, men anbefalingen fra AutoBranchen Danmark er nu, at de bruger en slutseddel, hvor aftalevilkåret ikke fremgår. Det er dog i sidste ende op til forhandlerne selv, forklarer han.

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 0 kr.