Brændstofpriser stiger i dag
Benzin er på sit højeste niveau i knap fire år.

Benzin er på sit højeste niveau i knap fire år.

Priserne på brændstof stiger igen tirsdag herhjemme.
Det meddeler FDM.
Her lyder det videre, at for benzin er der tale om stigning på 20 øre i forhold til mandag – det vil sige, at prisen vil være 17,09 kroner pr. liter fra kl. 11, der som sædvanlig er tidspunktet, hvor priserne justeres.
For diesel er stigningen lidt større: 30 øre – det vil sige, at prisen nu rammer 18,49 kroner pr. liter.
Det er selvfølgelig stadigvæk situationen i Mellemøsten, der påvirker brændstofpriserne, fordi der endnu ikke er en afklaring på situationen i Iran.
Her kan du se prisudviklingen for benzin og diesel i år:

Ifølge FDM er benzinprisen på 17,09 kroner pr. liter den højeste i knap fire år. Eller siden juni 2022.
Ilyas Dogru, forbrugerøkonom hos FDM, konstaterer, at »olieprisen i øjeblikket er meget følsom over for nyheder og reagerer hurtigt på politiske udmeldinger«.
»Hvis konflikten eskalerer yderligere, eller der ikke er fremgang i forhandlingerne, vil presset på priserne fortsætte,« lyder det fra ham:
»Omvendt kan signaler om deeskalering hurtigt dæmpe markedet.«