Benzin og diesel stiger igen: Dine udgifter øges med tusinder
Klokken 11 fredag landede der igen dårlige nyheder til ejere af benzin- og dieselbiler.

Klokken 11 fredag landede der igen dårlige nyheder til ejere af benzin- og dieselbiler.

I en periode så det mere lovende ud, men nu stiger brændstofpriserne ude på landets tankstationer igen.
Fredag øges priserne på både benzin og diesel med en betragtelig portion.
Begge typer brændstof stiger med 20 øre per liter. Det gør, at benzin igen er over de 16 kroner med en pris på 16,19 kroner per liter.
Diesel stiger til 16,69 kroner per liter. Begge stigninger vil være noget, der kan mærkes på pengepungen. Det siger økonom.
Sådan lyder det fra Ilyas Dogru, der er forbrugerøkonom og chefkonsulent hos bilisternes interesseorganisation FDM. Han har lavet nogle regneeksempler.
Eksempelvis er benzin steget med 2,5 kroner per liter, siden konflikten imellem Iran på den ene side og USA og Israel på den anden.
Det er en stigning, der vil kunne mærkes.
»Det betyder altså, at hvis man kører 20.000 km om året, og prisstigningen bider sig fast, vil de øgede udgifter til benzin ende på cirka 3.125 kroner om året.«
Dieselbilsejerne skal dog forvente at kunne mærke konfliktens aftryk på økonomien i endnu højere grad.
»Det svarer til en merudgift på cirka 3.900 kroner om året, hvis man kører 20.000 km, og stigningerne bider sig fast.«
Det skriver Ilyas Dogru i en kommentar på FDMs egen hjemmeside.
»Olieprisen er lige nu meget følsom over for nyheder og reagerer hurtigt på udmeldinger,« lyder det afslutningsvist fra eksperten om den volatile situation i Mellemøsten.