Brændstof er en af de mest ærgerlige ting at bruge penge på, men der findes flere måder at spare på brændstoffet, så du kan få flere penge til andre ting. Få eksperternes råd her.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Brændstof er en af de mest ærgerlige ting at bruge penge på. Sammen med vand og toiletpapir. Vi skal bruge det for at få hverdagen til at hænge sammen, men det giver ikke nogen særlig værdi i sig selv. Derfor giver det god mening at spare på netop brændstoffet. Der er nemlig tusindvis af kroner at hente, for den gennemsnitlige bilist.



Brændstof er en af de mest ærgerlige ting at bruge penge på. Sammen med vand og toiletpapir. Vi skal bruge det for at få hverdagen til at hænge sammen, men det giver ikke nogen særlig værdi i sig selv. Derfor giver det god mening at spare på netop brændstoffet.


Vi har set på, hvordan du bringer dit årlige brændstofforbrug ned, så du får flere penge til is, rejser, endnu et online streamingabonnement eller hvad du måtte ønske at bruge et par tusind kroner ekstra på. For der er vitterligt en skærv at spare, hvis man lægger sig i selen.

Overordnet set findes der tre måder at spare brændstof på. Du kan enten vælge en brændstoføkonomisk bil, du kan lære at køre mere brændstoføkonomisk, og så kan du blive bedre til at købe brændstof, når det er billigt. Vi har set på alle tre områder, og stykket en guide sammen, som klæder dig på til at blive hundredemeter-mester i brændstoføkonomi. For med den rigtige bil, det rigtige kørselsmønster og den rigtige timing på indkøb af brændstof, kan bilisten, der kører 20.000 km om året i en 5 år gammel Golf, spare tusindvis af kroner om året på brændstof.


Den lette besparelse: Føreren

Den letteste og hurtigste måde at spare brændstof på, er at omlægge måden du kører på. Det handler om at skifte gear tidligere og ved lavere omdrejninger. Og så handler det om at forudsige trafikken bedre, så du ikke spilder brændstof på at accelerere, blot for at skulle bremse igen for rødt. Økonomikørsel handler helt overordnet set om at aflaste motoren så meget som muligt, og få omdrejningstallet så langt ned som muligt. For jo færre omdrejninger motoren tager, jo færre eksplosioner i cylinderen og jo mindre brændstof suger den op af tanken. Se de ti kørefif til at sænke dit brændstofforbrug bag rattet i faktaboksen herunder.

Bilen - den dyre besparelse

Den letteste løsning til at sænke dit brændstofforbrug, er at købe en ny bil. Siden oliekriserne i 1970erne, er bilerne blevet gradvist mere brændstoføkonomiske, og for hvert nyt modelår kører de en snert længere på literen.

Især fordi de fleste nye biler i dag, er udstyret med et særligt økoprogram. De aktiveres ofte via en lille blå eller grøn knap, hvor der står ECO på. Når du trykker den ind, bliver speeder-responsen sløvere og de forskellige elektriske systemer som f.eks. klimaanlægget, bliver tanden mindre aggressive.

Systemerne er forskellige fra bil til bil, men som vi oplevede det i den nye Mercedes C-Klasse 220 CDI diesel vi testede for nyligt (se modsatte side), bliver de mere og mere raffinerede og effektive. I C-Klassen ændrede bilen markant karakter, når den kom i øko-programmet. Resultatet var en markant forbedring af forbruget. I testugen havde vi kørt omkring 18-19 km/l i standardindstillingen - i sig selv flot, men med systemet aktiveret kom vi over 21 km/l. En fem år gammel Mercedes C-Klasse med samme motor og en lavere ydelse kører højest 15 km/l. Omregnet i kroner ved et årligt kørselsbehov på 20.000 km og en dieselpris på 10,50 kr., giver det en besparelse på brændstof på 4.000 kr. om året.

Men din nye bil mister 10 pct. af sin værdi i det øjeblik du kører ud over kantstenen, og har den kostet 200.000 kr., er det 20.000 kr. Så det er en dyr måde at spare brændstof på nu og her. Du vil dog ofte få en lavere grøn afgift når du skifter bilen ud, og på langt sigt, hvor brændstofpriserne med garanti kun vil stige, kan det give god mening at overveje en ny bil.

Køb brændstof billigst

Brændstof er en lidt speget størrelse. Mærkeselskaber som Statoil og Shell sælger deres dyreste brændstof på, at man kører marginalt længere på literen, end hvis du kører på brændstof købt på de billigere stationer som OK eller UnoX. Fordi de bruger flere og mere raffinerede additiver i brændstoffet. Men det koster samtidigt mere, så besparelsen æder sig op i merprisen.

Ud fra et økonomisk synspunkt, vil det derfor som oftest bedst kunne betale sig, at tanke benzin hos discountselskaberne.

Hvornår brændstoffet er billigst, handler som oftest om lokale prisstrategier fra de forskellige selskaber. Men tommelfingerreglen er, at det er billigst torsdag og søndag aften. For fredag og mandag morgen nulstilles priskrigen, og prisen hæves til standardniveau, hvorfra den så sænkes løbende i takt med at de omkringliggende stationer sænker deres priser.

Hvis du virkeligt vil gøre det til en sport at købe billigt brændstof, så findes der en stribe af hjemmesider og smartphone apps, som guider dig hen til den billigste tank nær dig. Men kør nu ikke for langt for at tanke billigt, for det koster også brændstof at komme frem.


Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.