Registreringsafgiften falder. Vi ser på, hvad det betyder for dig, og hvad de mest populære biler koster nu.

Betyder afgiftssænkningen, at du kommer tættere på din drømmebil? Ifølge vores beregninger er svaret både ja og nej. Vi har set på Danmarks ti mest solgte biler og vores vindere i alle kategorierne i Årets Bedste Biler 2015. Det er 18 biler i alt - fra Peugeot 108 til under 100.000 kr. til Volvo XC90 til over 1.000.000 kr.

Log ind på BT PLUS og læs om hvad afgiftssænkningen betyder for dig og på hvilke biler du finder den største besparelse.

Det får du i denne PLUS-pakke:

  • Artikel: Registreringsafgiften falder. Vi ser på, hvad det betyder for dig, og hvad de mest populære biler koster nu.
  • Grafik: Priserne før og nu på de 10 mest solgte biler i 2015
  • Fakta: Afgiftsomlægningen

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.


Registreringsafgiften falder. Vi ser på, hvad det betyder for dig, og hvad de mest populære biler koster nu.

Betyder afgiftssænkningen, at du kommer tættere på din drømmebil? Ifølge vores beregninger er svaret både ja og nej. Vi har set på Danmarks ti mest solgte biler og vores vindere i alle kategorierne i Årets Bedste Biler 2015. Det er 18 biler i alt - fra Peugeot 108 til under 100.000 kr. til Volvo XC90 til over 1.000.000 kr.

På syv af bilerne betyder afgiftsændringen ingenting. Prisen er den samme både før og efter, da bilernes pris er for lav til at blive berørt. Den største besparelse finder du på vinderen af titlen som Årets Bedste Prestigebil 2014, Audi A7, hvor du sparer 14 pct. eller små 140.000 kr. Men også denne uges vinder i entusiastklassen sparer du 6,1 pct. på, da en 2-liters Mazda MX-5 falder fra 399.990 til 375.633 kr.

Det er ikke sket i hundrede år, bedyrede Anders Samuelsen fra Liberal Alliance, da aftalen om en sænkning af registreringsafgiften var i hus. Den høje del af registreringsafgiften falder nemlig til 150 pct. – fra 180 pct. Og det kan han næsten have ret i.

Registreringsafgiften er født i 1924 og har overlevet indtil nu i forskellig former. Faktisk har der været enkelte lettelser tidligere, men ikke så systematisk som denne gang.

For eksempel blev der i 2000 orkestreret en såkaldt ’Lex Lupo’, eller Lupoloven, der tilgodeser biler, der kan køre over 25 km/l – i praksis var det dengang kun VW Lupo 3L og Audi A2 3L.

Afgiftsknækket

Afgiften er også blevet sænket i praksis, da rabatten for god brændstoføkonomi blev indført. Desuden er afgiftsknækket blev hævet i flere omgange.

Det er ikke gået manges næse forbi, at de små biler ikke oplever et ret stort fald i prisen. Det giver naturligvis sig selv, at en procentvis rabat batter mere på store biler. Men det helt afgørende er det, man kalder for afgiftsknækket. Biler, der importeres til Danmark, belægges med 105 pct. afgift på værdien indtil ca. 80.000 kr., herefter belægges resten med 150 pct., og det var den høje takst, der er sænket fra 180 pct. Man kan sige, at man har sænket topskatten for biler.

De helt små biler har ud over den lave pris været begunstiget af pæne tal for brændstoføkonomien, hvilket i praksis vil sige, at en stor del af dem kun betaler minimumsafgiften på 20.000 kr. Dermed har prisforskellen mellem mikrobilerne og de lidt større klasser været ret stort. Det kunne hurtigt blive dobbelt så dyrt, hvis man valgte at gå en klasse op. Den forskel bliver nu lidt mindre, som du kan se i skemaet.

Bilimportørerne var hurtige til at rette priserne til, og det ser ud til at besparelsen ryger i kundernes lommer. Vi har endnu ikke gransket priserne på ekstraudstyr, men her bør faldet være 17 pct., da ekstraudstyr stort set altid rammes af den høje afgift.

Billigere brugte biler

Mens det er nemt at regne ud, hvad priserne betyder for nybilsmarkedet, så er brugtmarkedet lidt mere broget. Det forklarer Jan Lang, Markedsanalytiker fra BilBasen.

»Den gennemsnitlige brugte bil falder med 17.000 kr. på grund af dette, men det dækker over et meget stort spænd af priser. Vi vurderer, at biler der er 1-2 år gamle rammes fuldt ud, mens biler over tre år stort set ikke vil opleve et prisfald. Jo ældre en bil, jo mindre vil det betyde for prisen.«

I tiden efter offentliggørelsen af lovændringen har flere, som netop har købt bil, været utilfredse med, at deres nye bil allerede er blevet markant mindre værd.

»Det er klart, at der er et ekstraordinært fald, hvis man skal sælge sin bil nu, men hvis du bytter om til en ny eller brugt bil i samme klasse, så vil den også være tilsvarende billigere,« siger Jan Lang.

Mazda MX-5 er årets bedste entusiastbil, og med omlægningen kan du spare næsten 25.000 kr.
Mazda MX-5 er årets bedste entusiastbil, og med omlægningen kan du spare næsten 25.000 kr.
Vis mere

Loven er kun 99,9 pct. sikker

Mens alle opfører sig som om, at loven er trådt i kraft, så er den ikke færdigbehandlet endnu. Aftalen er på plads, og det vil være ekstremt usædvanligt, hvis ikke den bliver vedtaget. Men indtil 1. januar 2016 skal registreringsafgiften stadig indbetales som hidtil – altså med 180 pct. afgift. Herefter vil Skat refundere beløbet. Selv om alle de mærker og forhandlere, vi har haft kontakt til, betaler dette udlæg, så spørg ind til det hos din forhandler.